ZeroWastePilot

Test af anlægget blev gennemført med biomasse fra ”Dansk Biofiber og Gødning” (DBG), der pelleterer afgasset fiber fra biogasanlæg. Efter idriftsættelse af forgasseren blev der gennemført flere levetidstests og forsøg med forskellige indstillinger og driftsparametre. Sideløbende blev der gennemført en række forsøg på Aarhus Universitet for at dokumentere mulighederne for omdannelse af pyrolysegassens indhold af brint og kulmonoxid til biometan via bioreaktorer. Afslutningsvis blev der gennemført beregninger på forretningspotentialet ved at anvende Kombi-forgasseren som en del af DBG’s proceslinje. Konklusionen på projektet er, at det har været muligt at skalere teknologien op uden drifts-komplikationer. Derudover blev det demonstreret, at det er muligt at udvinde den betydelige mængde energi, der stadig er i fiberen efter en biogasproces. Restproduktet fra anlægget (biokullet) har et betydeligt indhold af kulstof i fast form, hvilket betyder, at CO2 tages ud af det cirkulære kredsløb. Ligeledes blev det påvist, at pyrolysegas kan opgraderes til biometan. Dette åbner mulighed for at kombinere pyrolyseteknologi med biogasanlæg, hvilket betyder, at de to teknologier kan supplere hinanden og dermed styrke anlæggets samlede produktion af biometan og omdanne fiberfraktionen til et tørt kulstofholdigt lagerstabilt gødningsprodukt. Næste skridt for teknologiudviklingen bliver at designe et større anlæg. Et sådant anlæg vil kunne behandle ca. 8 tons restprodukt i døgnet. Med en produktion af biokul på 4 tons/døgn vil CO2-ækvivalenten bundet i kulstoffet være i omkring 8 tons/døgn, eller hvad der svarer til ca. 2.200 tons CO2/år fra et pyrolyseanlæg på 1,5 MW.