Solcelleejeres motivation og adfærd som prosumers

Privat solcelleejerskab udfordrer balancen i nettet, men kan også potentielt bidrage til at engagere forbrugerne i forhold til fleksibelt forbrug når de selv producerer energi og bliver ”prosumers”. Forbrugssociologiske analyser kan bidrage med væsentlig viden til netselskabernes fortsatte udvikling af nettet og til politik på området.

Projektbeskrivelse

En fortsat udbredelse af solceller er både ønskelig og sandsynlig, men vil også få stor betydning for balancen i el-nettet. Det antages ofte, at når forbrugerne selv producerer energi og bliver ”prosumers”, så ændrer de holdning og energiadfærd. I et energisystem med fortsat udbygning af VE, er fleksibelt forbrug nødvendigt og dette kan komme fra forbrugere, der tilpasser deres forbrug til egen solcelleproduktion og eventuel batterilagring.  Projektet vil teste hypotesen om prosumers som en væsentlig måde at engagere husholdninger på, overfor et argument om, at fleksibilitet bedst opnås på produktionssiden. Projekt vil bidrage med kvantitative og kvalitative sociologiske analyser af forbrugere, der anskaffer solceller, og hvilken betydning det får for den enkelte husstands forbrugsprofil, belastningsprofil og holdninger til energisystemet. Ved at differentiere mellem forskellige typer af forbrugere og ved at lave analyserne indenfor en forbrugssociologisk tilgang, vil der opnås ny viden som i højere grad end den hidtidige, kan bruges til at tilrette politikker i forhold til solcelle ejerskab og fleksibelt forbrug og i forhold til den fortsatte udvikling af nettet. Denne viden vil også kunne bruges markedsmæssigt i udviklingen af relationen mellem net-selskaber og forbrugere.

Resultater

Projektets formål var at undersøge og skabe viden om hvilke private husstande der køber og opsætter solcelle-anlæg, hvad deres primære bevæggrunde for at gøre er, samt hvordan forskellige typer af husstande ændrer holdning og adfærd i forhold til energiforbrug og energisystem i forbindelse med at de selv producere el.


Projektresultaterne viser at solcelleanlæg ved forbrugeren bidrager med den grønne omstilling på to måder. 1. producere vedvarende energi og 2. engagere ”prosumers” i deres energiforbrug og produktion, hvilket støtter op om et energisystem baseret på intermitterende energikilder.
Projektet er ikke et udviklings- og demonstrationsprojekt da det oprindeligt fik tilsagn under ForskEL, hvorfor projektet ikke har teknologiske- og kommercielle aspekter.

Key figures

Periode:
2016 - 2020
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
0,50 mio.
Støttebeløb:
2,29 mio.
Støtteprocent:
82 %
Projektbudget:
2,78 mio.

Kategori

Oprindelig title
Solcelleejeres motivation og adfærd som prosumers
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
64018-0044

Dokumenter

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.