ECES Annex 39 Store termiske energilagre til fjernvarme
Projektet/annex'et har til formål at bestemme de aspekter, der er væsentlige i planlægnings-, design-, beslutnings- og udførelsesprocesserne i forbindelse med etableringen af meget store varmelagre til fjernvarmesystemer og industrielle processer, idet der tages hensyn til forskellige rammebetingelser, forskellige lokaliteter og forskellige systemintegrationer.
Denne ansøgning dækker dansk deltagelse i IEA ECES Annex 39: "Large Thermal Energy Storages for District Heating".
Annex'et omhandler store varmelagre i fjernvarmesystemer og til industrielle processer. Der bliver brug for mange store varmelagre i fremtiden. Varmelagre er essentielle for fremtidens energisystem. De udgør en af nøglerne for at skabe den nødvendige fleksibilitet til en rationel udnyttelse af spildvarme og vedvarende energi i fjernvarmen. Varmelagring er en kendt teknologi, men der er stadig udfordringer, der skal løses for at implementere store kost-effektive og velfungerende lagre verden over.
I Annex'et vil virksomheder og universiteter fra hele Europa og Nordamerika samarbejde om at forcere korrekt implementering af store varmelagre til fjernvarme. Dette gøres ved at sammensætte internationale eksperter i energisystemsberegninger, lagermaterialer og -konstruktioner.
Der vil i fællesskab blive videreudviklet på state-of-the-art ved at lave nye verificerede beregningsmodeller, udveksle erfaringer og sætte fælles standarder for materialevalg.
Der udarbejdes beskrivelser og afholdes workshops for myndigheder og forsyningsvirksomheder for at udbrede kendskabet til teknologierne. Herunder præsenteres anbefalinger om rammebetingelser, potentialer og nøgletal, samt hvordan man kommer fra projektidé til realiseret projekt.
Task 39 har identificeret de 4 hovedfaser, som projekter med store varmelagre gennemgår. Task’ens formål er blevet opfyldt ved at udvikle formidlingsmaterialer for alle fire faser og ved brug af resultater fra de fire arbejdspakker:
A: Application scenarios
B: Components and materials database
C: Round robin simulations
D: Knowledge base for decision makers
Formidlingsmateriale er gjort tilgængelig på Task’ens hjemmeside og omfatter bl.a. deling af værktøjer samt referencer og metoder til at vejlede specifikke aktører i form af politiske beslutningstagere, forskere, ingeniører, projektudvikler og projektejere.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
PlanEnergi | 0.91 mio. | 0.61 mio. |
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | 0.35 mio. | 0.15 mio. |
Aalborg CSP A/S | 0.46 mio. | 0.31 mio. |
Kontakt
Jyllandsgade 1, 9520 Skørping