Bæredygtig energirenovering af murede facader i etageejendomme

Byggeri og Anlæg

Formålet er at muliggøre en effektiv energirenovering af de ældre murede facader med respekt for teglarkitekturen og med optimering af indeklima. Materialer og koncept skal sikre facadens æstetiske kvaliteter og robusthed, således at boligens og bymiljøets kvaliteter bevares eller forbedres. Fokus er på murede etageejendomme opført i 1930-1980.

Projektet har udviklet, demonstreret og dokumenteret et nyt statisk bærende isoleringsprincip til bæredygtig energirenovering af murede facader i etageejendomme. Materialer og koncept er med til at sikre facadens arkitektoniske kvaliteter og robusthed uden at øge tykkelsen af facaden. Målgruppen har været ejere af murede ejendomme opført 1930-1980.
Projektbeskrivelse

Målet er at udvikle en metode til bæredygtig energirenovering af de ældre murede facader med respekt for arkitekturen. Løsningen skal sikre facadens æstetiske kvaliteter og robusthed, således at boligens og bymiljøets kvaliteter bevares eller forbedres. Fokus er på murede etageejendomme opført i 1930-1980.

Målet for det energiteknologiske udbytte er en potentiel besparelse på i alt 2 PJ frem mod 2020. Målet for det kommercielle udbytte er, at det eksisterende renoverings- og vedligeholdelsesefterslæb, omsættes i forretning for danske virksomheder, samtidig med at ejendommens værdi bevares eller øges.

Konceptet er baseret nedrivning af den eksisterende formur. Der opføres herefter en ny slank klimaskærm af tegl, som giver plads til mere isolering, idet man som udgangspunkt ”bliver” på den eksisterende sokkel, og kun øger facadetykkelsen minimalt.

Arbejdsprogram:
Vurdering af egnede ejendomme og deres kulturarvsværdi (kan facaden nedrives).
Statiske forhold og afstivning mens facademuren nedrives.
Proces: En rationel, evt. successiv fremgangsmåde skal udvikles.
Totaløkonomi: Ud over udgiften til renovering indgår fremtidigt vedligehold, ejendomsværdi, energibesparelser, sparede udgifter til skimmelrenovering samt bymiljø.

Der gennemføres afprøvning af konceptet på en egnet etageejendom udpeget af AAB i samarbejde med arkitekt. Udførelsen følges tæt med bl.a. videodokumentation, måling af effekt og formidling af resultater.

Resultater
Projektet har udviklet og demonstreret en effektiv metode til energirenovering af de ældre murede facader med respekt for teglarkitekturen og med optimering af indeklima. Materialer og koncept sikrer facadens æstetiske kvaliteter og robusthed, således at boligens og bymiljøets kvaliteter bevares eller forbedres. Målgruppen for den udviklede løsning er ejere af murede etageejendomme opført 1930 – 1980. Konceptet er baseret på nedrivning af den eksisterende formur, dvs. den yderste ½ mursten. Der opføres herefter en ny slank klimaskærm af tegl, som giver plads til mere isolering. Væsentlig er det, at isoleringen – ekspanderet polystyren eller EPS - har statisk bæreevne i kombination en vis elasticitet, så isoleringen kan optage differensbevægelserne mellem formur og bagmur. Hermed erstatter isoleringen de traditionelle bindere, og der dannes en sandwichkonstruktion med større styrke end den oprindelige facade.

Key figures

Periode:
2013 - 2016
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
1,81 mio.
Støttebeløb:
1,89 mio.
Støtteprocent:
44 %
Projektbudget:
4,25 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
64013-0144

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.83 mio. 0.75 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 0.07 mio. 0.05 mio.
Pipers teglværker 0.23 mio. 0.23 mio.
Danakon 0.10 mio. 0.07 mio.
ENEMÆRKE & PETERSEN A/S 0.28 mio. 0.42 mio.
NOVA5 arkitekter 0.24 mio. 0.16 mio.
AAB, Aarhus 0.13 mio. 0.13 mio.