Deltagelse i IEA ECES Annex 31 Energilagring til bygninger og områder

Institut for Byggeri, By og Miljø

For at kunne udnytte det fulde potentiale i energieffektive bygninger og områder, er det nødvendigt at fokusere på indpasning af energilagring og optimering af funktionen. Der vil blive udviklet formålstjenlige og pålidelige planlægningsmetoder og driftsstrategier til energilagring i forbindelse med energiproduktion (varme og el) og til støtte for periodisk optrædende variationer i fordelingsnettet.

Projektbeskrivelse
Det overordnede formål med Annex 31 er at behandle integrering, kontrol og automatisering af energilagring til bygninger, områder og/eller lokale installationer. Arbejdet i IEA ECES Annex 31 er opdelt i fem tasks - A til E. Hver task er opdelt i en række subtasks. Yderligere oplysninger om IEA ECES Annex 31 kan findes på http://www.iea-eces.org/files/iea-eces_annex_31.pdf
Formålet med dette projekt:
Formålet er at bidrage til udførelsen af arbejdet indenfor Task B: ”Methodologies and tools to optimise the total performance (energy, environmental and economical) of whole systems” og specifikt Subtask B-3, som fokuserer på den seneste udvikling i optimeringsmetoder og værktøjer på bygningsniveau. Dynamiske simuleringer er nødvendige for at kunne inddrage energilagring og samspillet mellem kombinationer af forskellige vedvarende energisystemer, klimaskærm, brugere og klimatiske faktorer. Konfigurationer af systeminstallationer og klimaskærme vil blive vurderet under hensyntagen til bygningens levetid.
Det samlede resultat i Annex 31 vil være vejledning til design af integreret energilagring til energieffektive bygninger og områder. De udviklede teknologier kan anvendes i situationer, der ligger uden for mulighederne i traditionelle bygningssimuleringsprogrammer.
 
Resultater

Projektet har resulteret i:

  • Grundlagene for energilagringsteknologier på komponent-, bygnings- og distriktsniveau er stillet til rådighed i form af modelleringsmetoder, tilgængelige værktøjer og avancerede eksempler.
  • Best practice til styring af energilagringssystemer på bygningsniveau er præsenteret, herunder klassisk kontrol, intelligent styring, avanceret styring og modelfri styring.
  • Værktøjer til optimering er udfærdiget, og eksempler baseret på nyere undersøgelser er givet for at vise, hvordan optimeringen kan anvendes til energilagring i bygninger og distrikter.
  • Nøgleindikatorer (Key Performance Indicators) er introduceret med henblik på evaluering af effektiviteten af lagringsteknologier til energilagring i bygninger og distrikter.

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,09 mio.
Støttebeløb:
0,80 mio.
Støtteprocent:
90 %
Projektbudget:
0,89 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64014-0505

Dokumenter

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 0.80 mio. 0.09 mio.