ECES Annex 39 Store termiske energilagre til fjernvarme

Projektet/annex'et har til formål at bestemme de aspekter, der er væsentlige i planlægnings-, design-, beslutnings- og udførelsesprocesserne i forbindelse med etableringen af meget store varmelagre til fjernvarmesystemer og industrielle processer, idet der tages hensyn til forskellige rammebetingelser, forskellige lokaliteter og forskellige systemintegrationer. 

IEA Annex’et omhandlede store varmelagre i fjernvarmesystemer og til industrielle processer. I Annex’et ville virksomheder og universiteter fra Europa og Nordamerika samarbejde omkring planlægning, design, beslutningstagning og realisering af meget store lagre for termisk energi til integration i fjernvarmesystemer og til industrielle processer. Det konkrete arbejde bestod bl.a. i at videreudvikle state-of-the-art ved at lave nye verificerede beregningsmodeller, udveksle erfaringer og sætte fælles standarder for materialevalg.

Projektbeskrivelse

Denne ansøgning dækker dansk deltagelse i IEA ECES Annex 39: "Large Thermal Energy Storages for District Heating". 

Annex'et omhandler store varmelagre i fjernvarmesystemer og til industrielle processer. Der bliver brug for mange store varmelagre i fremtiden. Varmelagre er essentielle for fremtidens energisystem. De udgør en af nøglerne for at skabe den nødvendige fleksibilitet til en rationel udnyttelse af spildvarme og vedvarende energi i fjernvarmen. Varmelagring er en kendt teknologi, men der er stadig udfordringer, der skal løses for at implementere store kost-effektive og velfungerende lagre verden over. 

I Annex'et vil virksomheder og universiteter fra hele Europa og Nordamerika samarbejde om at forcere korrekt implementering af store varmelagre til fjernvarme. Dette gøres ved at sammensætte internationale eksperter i energisystemsberegninger, lagermaterialer og -konstruktioner. 

Der vil i fællesskab blive videreudviklet på state-of-the-art ved at lave nye verificerede beregningsmodeller, udveksle erfaringer og sætte fælles standarder for materialevalg. 

Der udarbejdes beskrivelser og afholdes workshops for myndigheder og forsyningsvirksomheder for at udbrede kendskabet til teknologierne. Herunder præsenteres anbefalinger om rammebetingelser, potentialer og nøgletal, samt hvordan man kommer fra projektidé til realiseret projekt. 

Resultater

Task 39 har identificeret de 4 hovedfaser, som projekter med store varmelagre gennemgår. Task’ens formål er blevet opfyldt ved at udvikle formidlingsmaterialer for alle fire faser og ved brug af resultater fra de fire arbejdspakker:

A: Application scenarios

B: Components and materials database

C: Round robin simulations

D: Knowledge base for decision makers

Formidlingsmateriale er gjort tilgængelig på Task’ens hjemmeside og omfatter bl.a. deling af værktøjer samt referencer og metoder til at vejlede specifikke aktører i form af politiske beslutningstagere, forskere, ingeniører, projektudvikler og projektejere.

Key figures

Periode:
2021 - 2023
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
1,28 mio.
Støttebeløb:
1,87 mio.
Støtteprocent:
59 %
Projektbudget:
3,15 mio.

Kategori

Oprindelig title
IEA ECES Annex 39 Large Thermal Energy Storages for District Heating
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64020-2036

Deltagere

PlanEnergi (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
PlanEnergi 0.91 mio. 0.61 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.35 mio. 0.15 mio.
Aalborg CSP A/S 0.46 mio. 0.31 mio.

Kontakt

Kontakperson
Christian Kok Skov
Adresse

Jyllandsgade 1, 9520 Skørping