Fremtidens Hydrauliske Pitch System for Wind Turbines

Målet med projektet er at øge pålideligheden og tilgængeligheden af hydrauliske pitch systemer signifikant, sammenlignet med de elektriske og hydrauliske løsninger der er tilgængelige i dag.

Projektbeskrivelse

Målet med projektet er at øge pålideligheden og tilgængeligheden af hydrauliske pitch systemer signifikant sammenlignet med de elektriske og hydrauliske løsninger der er tilgængelige i dag. Denne forbedring opnås gennem en modulær tankegang, hvor det komplette hydrauliske pitch system placeres i det roterende nav i vindmøllen og fordeles i tre individuelle systemer – et til hver vinge. Målet bliver nået gennem forskning og udvikling indenfor områderne fluid power og mechanical engineering. Det inkluderer dynamiske analyser af det hydrauliske system, udvikling af kontrolalgoritmer og sidt men ikke mindst, udvikling af en passende mekanisk løsning. Hele udviklingsforløbet vil være underlagt pålidelighedsanalyser fra start til slut. Resultaterne fra projektet vil blive brugt til væsentlig forbedring på de nuværende pitch systemer og dermed sænke den samlede pris på energi fra vindmøller. En prototype til demonstration af konceptet vil blive bygget baseret på de opnåede resultater.

Resultater

Projektet har undersøgt hvorvidt et nyt pitch system koncept placeret i navet med et individuelt system for hver vinge er muligt. Målene for konceptet er en lavere omkostning og en højere pålidelighed sammenlignet med nuværende systemer. Projektet har behandlet nogle af de tekniske udfordringer der er ved at placere pitch systemet i navet, herunder køling, udluftning og tank design. En udviklet roterende test-bænk er blevet brugt til at teste en prototype af systemet. Det har vist lovende resultater i forhold til funktionaliteten af systemet, herunder køling og udluftning. Yderligere er der udviklet fejldetektions- og systemovervågningsmetoder relateret til gas lækage fra akkumulatorerne og ventilfejl. Disse metoder er med til at forøge den totale pålidelighed af systemet.

Key figures

Periode:
2014 - 2019
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
5,21 mio.
Støttebeløb:
5,14 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
10,34 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
64013-0510

Dokumenter

Deltagere

Hydratech Industries (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Hydratech Industries 3.34 mio. 5.00 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 1.80 mio. 0.21 mio.