IEA EBC Annex 80: Resilient Cooling

Det overordnede mål er at fremme robuste køleteknologier med lavt energiforbrug og med lavt CO2 aftryk, samt gøre dem til de almindelige og foretrukne løsninger til køling og reduktion af overophedning i fremtidens energieffektive bygninger.

Projektbeskrivelse

Opførelsen af meget energieffektive nye bygninger med høj lufttæthed, højt isoleringsniveau og store glasfacader samt energirenovering af eksisterende bygninger fører ofte til alvorlige problemer med overophedning og til et betydelig stigende kølebehov i vores bygningsmasse. Urbanisering og fortætning, klimaændringer og forhøjede komfortforventninger er aspekter, som yderligere øger udfordringen, og der er et stort behov for løsninger til effektiv og robust køling i byggeriet.

Resilient Cooling betegner lavenergi- og lavemissions køleløsninger, der styrker individets evne og vores samfund som helhed til at modstå og forhindre de termiske og andre virkninger af forandringerne i globale og lokale klimaer især hvad angår stigende temperaturer i omgivelserne og den stigende frekvens og alvorlighed af varmebølger.

Annex 80 vil omfatte både aktive og passive køleteknologier og -systemer. Projektet vil fremkomme med retningslinier for forbedring af eksisterende systemer og deres styringsstrategier samt til implementering af nye robuste køleløsninger i boligbyggeri og små erhvervsbygninger. Det vil give retningslinjer for design og drift og vil fremsætte anbefalinger for integration af robuste kølingsløsninger i lovgivning og standarder samt ved beregning og verifikation af energieffektivitet.

Key figures

Periode:
2019 - 2024
Bevillingsår:
2018
Egen finansiering:
0,57 mio.
Støttebeløb:
1,32 mio.
Støtteprocent:
70 %
Projektbudget:
1,88 mio.

Kategori

Oprindelig title
IEA EBC Annex 80: Resilient Cooling
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64018-0578

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 0.66 mio. 0.28 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.66 mio. 0.28 mio.

Kontakt

Kontakperson
Per Heiselberg
Adresse

Thomas Manns Vej 23,
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 9940 8484