IEA, ETDE Executive Committee

Afdelingen for Informationsservice

Eksekutivkomiteen:Eksekutivkomiteen mødtes den 28. - 30. april 1998 i Madrid.Mødets vigtigste beslutning var, at ETDE i eget regi skal udbyde energidatabasen som et web-produkt, fremfor alene at overlade udbudet af databasen til kommercielle organisationer med den deraf følgende manglende indflydelse på oplægning og prissætning

Projektbeskrivelse
Inden for IEA-ETDE aftalen opbygges en fælles database med medlemslandenes beskrivelser af tidsskriftartikler, rapporter, bøger, konferenceindlæg m.m. udgivet i eget land. IEA-ETDE Executive Committee overvåger og videreudvikler samarbejdet, således at databasen får størst mulig dækning (løbende udvidelse af antallet af deltagende lande, som p.t. er 20), og således at både opbygning og tilgængeliggørelse af databasen sker gennem udnyttelse af moderne informationsteknologi. Tilrettelægning af den overordnede markedsføring indgår også i eksekutivkomiteens arbejde. Eksekutivkomiteens beslutninger er bindende for medlemslandene og Operating Agent (US Department of Energy, Office of Scientific and Tecnical Information). Eksekutivkomiteen og den tekniske arbejdsgruppe afholder 1 årligt møde. I 1998 holdes eksekutivmødet i Spanien og det tekniske møde i USA
Resultater

Beslutningen mundede ud i en aftale om, at den finske repræsentant skulle forestå udarbejdelsen af et udbudsmateriale på baggrund af medlemslandenes ønsker til systemets funktionalitet. Alle eksekutivkomiteens medlemmer fik lejlighed til at anmelde, hvem de ønskede udbudsmaterialet sendt til. Resultatet blev, at tre organisationer i henholdsvis Tyskland, Holland og USA blev anmodet om at fremsætte tilbud. Tilbuddene blev teknisk vurderet af eksekutivkomiteens tekniske arbejdsgruppe (se nedenfor) og på baggrund heraf prioriteret af eksekutivkomiteen. Alle tilbuddene blev vurderet som egnede, men var i en prisklasse, som var urealistisk for realiseringen inden for ETDEs budget. På et ekstraordinært ETDE eksekutivmøde i januar 1999 i Paris blev det derfor besluttet at afslå tilbuddene og i stedet vælge en enklere, men fuld tilfredsstillende løsning baseret på US Department Of Enegy's Information Bridge". Databasen vil være tilgængelig fra oktober 1999. Birgit Pedersen er det danske medlem af Eksekutivkomiteen.Tekniske møder:Det 4. fælles INIS/ETDE tekniske møde blev holdt i oktober 1998 i USA. På INIS/ETDE mødet blev det besluttet at arbejde videre med forslag til et fælles forenklet klassifikationssystem. Forslaget skal munde ud i en anbefaling til INIS Liaison Officer (ILO) mødet i maj 1999 og til ETDE eksekutivmødet i juni 1999. Et fælles og forenklet klassifikationssystem vil forenkle selve inputarbejdet og også gøre det enklere for brugerne af databaserne at anvende systemet. Diskussionen af en forenkling/revision af det eksisterende regelsæt for registrering af dokumenter blev fortsat. En arbejdsgruppe blev nedsat til at afklare en række detaljer, og planen er, at et forslag til nyt regelsæt skal præsenteres på de kommende ILO og ETDE møder. Det vigtigste punkt på det "rene" ETDE møde var gennemgangen og en objektiv vurdering af tre tilbud om oplægning af ETDEs database via World Wide Web. Der blev udarbejdet en rapport som grundlag for drøftelserne i eksekutivkomiteen, som skulle tage den endelige beslutning. Line Nissen er Danmarks medlem af de tekniske arbejdsgrupper.

Key figures

Periode:
1998 - 1998
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,05 mio.
Støttebeløb:
0,11 mio.
Støtteprocent:
68 %
Projektbudget:
0,16 mio.

Kategori

Oprindelig title
IEA, ETDE Executive Committee
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
IEA
Journalnummer
1661/98-0002

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Pedersen, Birgit
Adresse

Øvr. Partnere: