Net Zero Energy Carbon Capture at ARC

Kvalitet og Miljø

Formålet med dette projekt er at bygge, idriftsætte samt drive et omkostningseffektivt pilotanlæg til fangst af CO2 på ARC, demonstrere en tilfredsstillende drift med et neutralt energiforbrug, indsamle data samt optimere anlæggets layout og drift. Det endelige resultat af projektet vil danne beslutningsgrundlag for ARC i forhold til en investering i et fuldskalaanlæg, der vil kunne fange alle de 480.000 ton CO2, som ARC udleder hvert år.

Projektbeskrivelse

Ambitionen med dette projekt er at demonstrere, at CO2-fangst på ARC kan udføres med neutralt energiforbrug. Dette er banebrydende, da den energi, der kræves til at opsamle CO2, typisk er ca. 25% af brændværdien i affaldet. Det er projektets mål at reducere det nødvendige energiforbrug til carbon capture-processen ved at fokusere på energioptimeringer i hvert trin i CC-processen og integrere den i ARCs fjernvarmeproduktion, for at opnå den billigste mulige CO2 reduktion.

Resultatet af projektet bliver et komplet pilotskala CC-anlæg hos ARC, som integreres med affaldsenergianlægget og optimeres til neutralt energiforbrug. Testkørsler, driftsoptimeringer, træning af operatører og 200 timers test ventes at demonstrere, at et CC-anlæg kan gennemføres teknisk såvel som økonomisk. Baseret på disse resultater bliver der udarbejdet to Front-End Engineering Designs (FEED) som vil være de endelige leverancer fra projektet: En generisk "kogebog" eller manual til andre affaldsenergianlæg, der overvejer at investere i CC-anlæg, og en specifik FEED til bestyrelsen for ARC, som skal bruge den til at træffe beslutning om at investere i et fuldskalaanlæg til fangst af ARCs 480,000 tons CO2 på årsbasis.

Key figures

Periode:
2020 - 2024
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
34,61 mio.
Støttebeløb:
27,96 mio.
Støtteprocent:
45 %
Projektbudget:
62,57 mio.

Kategori

Oprindelig title
Net Zero Energy Carbon Capture at ARC
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64020-1025

Deltagere

I/S Amager Ressourcecenter (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
I/S Amager Ressourcecenter 13.04 mio. 19.56 mio.
UNION ENGINEERING A/S 8.64 mio. 12.96 mio.
Rambøll 0.80 mio. 1.20 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 5.28 mio. 0.59 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jannik Kappel
Adresse

Vindmøllevej 6, 2300 København S

+0045 32689300 // arc@a-r-c.dk