Opvarmningskoncepter til BR 2005 bygninger

Fokus har været på mindre bygninger, der opføres i områder med kollektive forsyningssystemer som fjernvarme eller naturgas, herunder tæt-lav byggeri og parcelhuse. Sigtet har været at anvise nye veje til energieffektivt design for fremtidens systemer (nyanlæg og renovering). Projektets resultater er umiddelbart rettet mod BR2005, men vil ifølge sagens natur indeholde et meget længere tidsperspektiv. Resultaterne består af beregninger af effektiviteten i varme-og brugsvandssystemer sat i forhold til varmebehovet. Projektet har også belyst udenlandske forhold og problematikker relateret til Legionella. Endvidere indgår erfaringer fra producenter, rådgivere og bygherrer, der har deltaget i projektet. I et hus svarende til BR05, men med en traditionelt udført installation, er der bl.a. beregnet en samlet systemvirkningsgrad fra 0,67 (parcelhus med hovedinstallationen placeret i værksted) til 0,79 (mindre rækkehus uden brugsvandscirkulation). I tilsvarende huse, men med optimeret udformning af disponering og installationer, er den samlede systemvirkningsgrad beregnet til 0,8 hhv. 0,94. Der er endvidere regnet på 2 andre anlægstyper, hvor resultaterne ligger imellem førnævnte tal. Der er således gode muligheder for at forbedre effektiviteten af varme-og brugsvandssystemerne. Analysen af nybyggeriet afsluttes med en oversigt over udfordringerne i de nuværende systemer. I sidste afsnit 'Udviklingsbehov- og muligheder' gennemgås udviklingsmuligheder som de forskellige projektdeltagere ser dem. Forskellige mulige anlægstyper beskrives - bl.a. med udgangspunkt i at varmebehovet falder og at anlægsprisen pr afgivet varmeenhed derved vil stige, hvis ikke man forenkler/billiggør anlæggene. Besparelsespotentialet kan bestemmes udfra en sammenligning af systemvirkningsgrader, idet der er antaget visse forudsætninger, som nævnt i foregående afsnit. Der afsluttes med et oplæg til fase 2 af projektet, hvor nogle af principperne kan afprøves i fuld størrelse. De beregnede energibesparelser blev 18 - 20% (oprindeligt skøn var op til 30 - 40%). Til gengæld er ekstraudgifterne af et meget begrænset omfang - i nogle tilfælde er der tale om reelle besparelser - hvilket gør tiltag endnu mere interessante