Rammebetingelser, innovationsevne og erhvervsmæssige vækstbetingelser på energiområdet

Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse (DTU Management)

Projektets formål er at anlysere rammebetingelserne for udvikling af dansk energiteknologi i et innovations- og vækstperspektiv. Dermed yder projektet et væsentligt, analytisk bidrag til diskussionen om videreudvikling af rammebetingelserne og offentligt/privat samspil på energiområdet. Herudover er projektet et vægtigt nyt bidrag til den generelle viden om dansk energiinnovation og teknologiudvikling. Projektets analytisk-teoretiske tilgang er et innovationssystem perspektiv.

Projektbeskrivelse
Det er projektets formål at analysere rammebetingelserne for udvikling af dansk energiteknologi i et innovations- og vækstperspektiv. Projektet skal yde et væsentligt analytisk bidrag til diskussion af vilkårene for energiteknologisk udvikling og af mulighederne for videreudvikling af rammebetingelser og offentlige/private samspil på energiområdet. Projektet vil give et vægtigt nyt bidrag til videnen om dansk energiinnovation og teknologiudvikling generelt såvel som på enkeltområder. I Regeringens Energistrategi 2025 siges det, at: 'Regeringen vil analysere rammebetingelserne for udvikling af dansk energiteknologi med henblik på at styrke danske virksomheders innovationsevne og vækstbetingelser på energiområdet bl.a. med fokus på fremme af teknologiudvikling i et offentligt/privat samspil'. Det er denne udfordring projektet tager op. Teoretisk/konceptuelt anlægger projektet et samfundsvidenskabeligt og innovationsteoretisk perspektiv i form af en tillempet innovationssystem-tilgang. Empirisk tages der udgangspunkt i fem forskelligartede teknologiområder: biobrændsler, brintteknologi, vindkraftteknologi, solceller samt effektive forbrugsteknologier. Hertil kommer en bredere spørgeskemabaseret undersøgelse på tværs af energisektoren og dens forskellige aktørgrupper. Hvorvidt der kan tales om et egentligt, sammenhængende energiteknologisk innovationssystem, eller om forholdene er meget forskelligartede for de forskellige teknologiområder, er et af de åbne spørgsmål projektet undersøger. Desuden analyseres samspillet mellem danske og internationale aspekter i udviklingsdynamikkerne. Disse forhold kan være centrale for, hvad der er den mest hensigtsmæssige videreudvikling af rammebetingelserne fremover
Resultater

Hovedelementer i analysen er dels en undersøgelse af innovationsdynamikker og rammebetingelser på fem udvalgte teknologiområder, der alle er prioriterede indsatsområder inden for dansk energiforskning og -udvikling: Bioenergi, vindenergi, brint og brændselsceller, solceller og energieffektive forbrugsteknologier. Dels er det en større spørgesekmaundersøgelse på tværs af teknologiområder og aktørtyper. Flere end 300 besvarede spørgeskemaet. Resultaterne af analysen er blandt andet, at 1) det danske energiinnovations system og rammebetingelserne for energiteknologisk udvikling er grundlæggende ganske veludviklede og ikke et nyt og uerfarent område; 2) Til trods for EU, internationalisering og globalisering og til trods for betydelige internationale relationer på det enkelte teknologiområder, er de energiteknologiske innovationssystemer primært forankret på indenlandsk niveau, og styrkelse af danske rammer og ambitiøse målsætninger og kompetencer på dansk plan er derfor nødvendigt for at sikre en stærk dansk energiteknologisk innovation; 3) Teknologiområderne er meget forskellige mht. innovationsdynamikker, aktører, kompetencebaser mv., og det er derfor nødvendigt, at rammebetingelser og indsatser i en vis grad tilpasses de enkelte teknologiområder. Blandt de mere specifikke konklusioner er bl.a., at stop-go tendenser i forsknings- og udviklingsstøtten bør reduceres; at bedre vægtning mellem anvendelsesbaseret og forskningsbaseret læring bør tilstræbes på visse teknologiområder; samt at der er omfattende offentligt/privat samspil inden for dansk energiinnovation og at den udprægede tradition for tværgående samarbejde og diskussion er en vigtig styrke. Projektets arbejde er i store træk forløbet som beskrevet i den oprindelige ansøgning. Dog er projektet blevet væsentligt forsinket (godt 1 år). Det skyldes dels, at spørgeskemaundersøgelsen (især) og undersøgelserne af de 5 teknologiområder har taget længere tid end forventet, dels projekt-eksterne forhold, bl.a. undervisningsforpligtelser, der skulle passes. Endelig skyldes det, at udgivelse af slutrapporten som en rigtig bog kræver større arbejde både skrivemæssigt og layoutmæssigt end en almindelig rapport. I forhold til det oprindeligt planlagte er en statistisk analyse af samarbejdsmønstre i de nationale forsknings- og udviklingsprogrammer inkluderet, og sammenligning med andre nordiske lande er gennemført

Key figures

Periode:
2006 - 2009
Bevillingsår:
2006
Egen finansiering:
0,28 mio.
Støttebeløb:
1,90 mio.
Støtteprocent:
87 %
Projektbudget:
2,18 mio.

Kategori

Oprindelig title
Rammebetingelser, innovationsevne og erhvervsmæssige vækstbetingelser på energiområdet
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Journalnummer
33032-0076

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Borup, Mads
Adresse

Øvr. Partnere: Aalborg Universitet; Energi Industrien; Imperial College (GB); Chalmers Tekniska Högskola (SE)