Sporbar online fugtmåling i træflis - SOFT

Biomasse og forbrændingsteknologi

- Identificering af en referenceanalysemetode - Undersøgelse af betydningen af brændslets sammensætning (ved, bark, grene, nåle, urenheder). - Optimering af proces til prøveudtagning - Udvikling af en repræsentativ kalibreringsmetode - Etablering af målesystem - On-site evaluering af målesystemets effektivitet og nøjagtighed

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er, at udvikle en metode til kvalificering af målinger af vandindhold i flis til biomassefyrede anlæg. Herunder etablere forbedret udstyr til on-line måling og prøveudtagning. Den nuværende erfaring med kommercielt tilgængelige on-line analysatorer er at det pt. ikke er muligt, at lave en repræsentativ kalibrering på flis på grund af brændslets store inhomogenitet. Det betyder målingerne er upålidelige og ikke kan anvendes i forbindelse med styring af kedlen samt kvalitetskontrol af flisen. Den store inhomogenitet fordrer også, udtagning af en stor mængde prøver til analyser, hvilket er omkostningstungt.

For at imødekomme ovenstående, ønsker projektet, at gennemføre følgende hovedaktiviteter:

-Identificering af en referenceanalysemetode

-Undersøgelse af betydningen af brændslets sammensætning (ved, bark, grene, nåle, urenheder).

-Optimering af proces til prøveudtagning

-Udvikling af en repræsentativ kalibreringsmetode

-Etablering af målesystem

-On-site evaluering af målesystemets effektivitet og nøjagtighed

Derigennem understøttes indførelsen af flis og blandede brændsler i biomassefyrede anlæg ved at give mulighed for optimering af forbrændingen samt korrekt afregning. Målet er en signifikant forbedring af usikkerheden på bestemmelsen af vandindholdet i flis med on-line måleudstyr samt at få valideret referencegrundlaget. 

Resultater

Projektets formål var at udvikle en metode til in-line måling af vandindhold i træflis til fjernvarme- og kraftvarme-anlæg, herunder forbedret udstyr til prøveudtagning. Således skulle der opnås mere pålidelige måledata end standardmetoden, som afhænger af manuel prøveudtagning og langvarig tørring af flisen. Endvidere var det et mål at udvikle en forbedret metode til kalibrering af måleudstyret.
Projektet påviste, at et near infrared-baseret måleapparat kunne benyttes til kontinuert bestemmelse af fugt-indhold i træflis, men at kalibreringen var altafgørende for pålidelige målinger. Derfor blev der udviklet en ny forbedret metode til kalibrering, og der er etableret træningskurser i at benytte metoderne. Efter projektets afslutning er måleapparatet blevet kommercialiseret af Insatech. Projektet tilvejebragte også en prøveopsamlingsenhed, der viste lovende resultater, men som dog krævede yderligere videreudvikling for at tage repræsentative prøver af flis. Videreudviklingen af denne udføres af Mark og Wedell efter projektets afslutning.
Resultaterne tilvejebringer muligheden for, at man i fremtiden kan afregne flis i forhold til væskeindholdet, hvilket kan føre til store økonomiske besparelser for biomassefyrede anlæg.

Key figures

Periode:
2017 - 2020
Bevillingsår:
2017
Egen finansiering:
2,17 mio.
Støttebeløb:
1,97 mio.
Støtteprocent:
48 %
Projektbudget:
4,14 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
64017-05150

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.62 mio. 0.92 mio.
Insatech A/S 0.22 mio. 0.22 mio.
Verdo Energiteknik A/S 0.18 mio. 0.18 mio.
Mark & Wedell (M&W) 0.41 mio. 0.27 mio.
Aabybro Fjernvarmeværk 0.28 mio. 0.19 mio.
HEDEDANMARK A/S 0.18 mio. 0.27 mio.
Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S 0.08 mio. 0.12 mio.

Kontakt

Kontakperson
Anne Mette Frey
Adresse

Kongsvang Alle 29

8000 Aarhus

72201273

Email
amf@dti.dk