Teknologimodning af keramiske elektrolysesystemer

New Buisness R&D

Projektet vil teknologimodne keramiske elektrolyse-systemer mod nuværende markeder som off-grid ellagring og fremstilling af gasser til den kemiske industri. Teknologien skal anvendes til at løse Danmarks fremtidige udfordringer med stabilisering af elforsyningen pga. varierende vind- og solenergi.

Projektbeskrivelse

Danmarks plan om at øge andelen af vedvarende energi til 100% over de kommende 35 år vil medføre et behov for stor-skala lagring af vind- og solenergi. Højtemperatur-elektrolyse med keramiske celler (SOEC) kan levere regulereringsservice til det danske elnet samt producere energirige gasser som f.eks. brint og kulilte. Sådanne gasser kan anvendes til fremstilling af CO2-neutrale kulbrintebrændstoffer og dermed erstatte eksisterende fossile brændsler. Alternativt kan de konverteres tilbage til elektricitet, f.eks. i en gasturbine eller ved at benytte SOEC-cellerne som brændselsceller.

SOEC-teknologen er blevet udviklet betydeligt i det seneste årti, men der er stadig udfordringer, der skal overvindes vedrørende degradering, robusthed og omkostninger, før de fornødne store anlæg kan realiseres. I den sammenhæng kan visse nichemarkeder fungere som nødvendige trædesten for yderligere udvikling af teknologien.

Målene for dette projekt er at:

  1. Afbøde de væsentligste degraderingsmekanismer og holdbarhedsmæssige udfordringer på celle- og stakniveau.

  2. Demonstrere reversibel tryksat drift. Tryksat reversibel drift kan reducere system-investeringsomkostningerne og forbedre virkningsgraden.

  3. Identificere og nærme sig nichemarkeder for at modne SOEC-teknologien til regulering på elnettet og stor-skala energilagring.

Resultater

Hovedmålet med projektet var at modne keramiske elektrolyse-systemer (SOEC) teknologien.
Der er opnået meget betydelig teknisk indsigt og viden under projektet, såsom en forlænget celle- og staklevetid, hvor elektrolysen har vist potentiale for levetid over 2 år. Yderligere har projektet optimeret celledesign og delvist demonstreret tryksat småskala brintlagring. Under projektperioden lykkedes det dog ikke at eftervise el-lager baseret på reversibel SOC. Projektdeltagerne vil bruge de i projektet opnåede erfaringer i forbindelse med en videreudvikling af teknologien. Udfordringerne mht. opskalering af SOEC og el-lagring baseret på reversibel SOC skal først realiseres/eftervises inden aktiviteter mht. markedsintroduktion kan igangsættes.

Key figures

Periode:
2016 - 2019
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
9,28 mio.
Støttebeløb:
13,75 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
23,03 mio.

Kategori

Oprindelig title
Teknologimodning af keramiske elektrolysesystemer
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64015-0523

Dokumenter

Deltagere

HALDOR TOPSØE A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
HALDOR TOPSØE A/S 2.70 mio. 4.04 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 8.95 mio. 3.83 mio.
DANSK SOLENERGI ApS 2.10 mio. 1.40 mio.

Kontakt

Kontakperson
Peter Blennow
Adresse

Haldor Topsøes Allé 1, 2800 Kgs. Lyngby