Udnyttelse af Spildvarme i Fiskeindustrien

Fish Protein

Projektets formål er at designe og teste udstyr, der gør det muligt at udnytte spildvarme ved relativt lav temperatur til opvarmning/kogning af industrifisk, i stedet for at bruge brændselsbaseret varme fra en kedel. Det primære udstyr er en varmeveksler, der er i stand til at håndtere hele eller groft neddelte fisk uden at stoppe til.

Projektbeskrivelse

Projektet er en del af et større energibesparelsesprojekt for firmaet TripleNine, der producerer fiskemel og fiskeolie. Målet er at reducere energiforbruget ved at bruge spildvarme til procesformål i stedet for damp fra kedler.

Projektet fokuserer på den første opvarmning i TripleNine’s procesforløb, opvarmning/kogning af industrifisk, som udgør en væsentlig andel af TripleNine’s energiforbrug. Projektets mål er at udvikle et nyt koncept for denne opvarmningsproces, og teste den i laboratorie/pilotskala.

Opgaven er at finde/designe og teste en vekslertype, der kan udføre varmevekslingen med en lav temperaturdifferens og et stabilt flow af det uhomogene produkt. Der er samtidigt en forhåbning om, at man kan designe en vekslertype, der giver produktet en blidere behandling og dermed et bedre slutprodukt

Udstyret til projektet leveres af SiccaDania, der er partner i projektet.

TripleNine’s interesse i projektet skyldes primært et ønske om varige energibesparelser samt en forhåbning om at kunne producere et bedre produkt. Yderligere ligger der en interesse for at kunne markedsføre det nye opvarmningskoncept world-wide.

DHI og DONG deltager som uafhængige underleverandører (Termiske design, energirådgivning m.v.).

Projektets faser består i:

  • Litteratursøgning omkring varmevekslere og varmeveksling af uhomogene produkter

  • Beregning/design af vekslere

  • Opbygning af pilotskala-anlæg

  • Test af pilotanlæg med forskellige produktsammensætninger

  • Afsluttende rapportering

Resultater

Projektet var et for-projekt til et muligt fyrtårnsprojekt, med formålet at udvikle og demonstrere et nyt, praktisk og anvendeligt koncept til opvarmning af industrifisk.


Projektet har udpeget spiralvarmevekslere som den mest egnede veksler til opvarmning / kogning af industrifisk. Grundet datamangel til dimensionering af hedefladen i spiralvarmeveksleren, opstod der et behov for at gennemføre en prætest i mindre skala til indsamling af nødvendig data. De supplerende data fra prætesten blev anvendt til dimensionering af 2 spiralvarmevekslere.


Testene blev gennemført som en årstest, hvor de forskellige råvarearter blev kørt på vekslerne. Testen viste generelt stabilitet i processen med nogle få undtagelser samt muligheden for at afsætte spildvarme. Der viste sig at tunge partikler bundfælder inde i veksleren. Kogningen med lav temperatur kan forårsag både positive og negative egenskaber på produktet. Hvorvidt den udvalgte veksler egner sig til at denaturere ved produktion af fiskeolie og fiskemel skal undersøges nærmere.

Key figures

Periode:
2016 - 2019
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
4,19 mio.
Støttebeløb:
3,58 mio.
Støtteprocent:
46 %
Projektbudget:
7,77 mio.

Kategori

Oprindelig title
Udnyttelse af Spildvarme i Fiskeindustrien
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64016-0085

Dokumenter

Deltagere

TrippleNine (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
TrippleNine 2.16 mio. 3.24 mio.
SiccaDania 1.42 mio. 0.95 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jacob Rasmussen
Adresse

Sydhalevej 14

7680 Thyborøn

Email
jra@999.dk