Udvikling og demonstration af IR gasmålere

Forbrændingsteknik og miljø

Formålet er at udvikle en måler til bestemmelse af gaskvaliteten og dermed hjælpe til med integrationen af grønne gasser i eksisterende gasnet.

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at udvikle, teste og demonstrere en gassensor baseret på infrarød teknik til måling af gassammensætningen og dermed de afledte kvalitetsparametre, Wobbetallet og brændværdien, idet dette er nødvendigt for på en let og sikker måde at kunne introducere grønne gasser på det eksisterende naturgasnet. Arbejdet falder i følgende dele: Information fra markedet og deraf afledte kravspecifikationer, udvikling af første model, analyse og optimering, udvikling af signalbehandling og elektronikdel, bygning af første serie og field test i Danmark. Målet er at udvikle teknologien rettet mod tre markedssegmenter: Gasnet, optimering af kedeldrift og installatører af gasudstyr. I dette projekt vil der blive fokuseret på det første segment. Målet er, at Elster Instromet efter et succesfuldt projekt kan markedsføre sensoren.

 

Resultater

Den stigende mængde bionaturgas på gasnettet har de seneste år ledt til store udsving i gaskvaliteten hos mange slutbrugere. Projektets formål var at udvikle og demonstrere en infrarød (IR) gaskvalitetsmåler, som kan lette integrationen af bionaturgas på gasnettet. IR sensoren skal kunne måle Wobbe Index og brændværdi med høj præcision og hurtig responstid, så den kan benyttes til real-time-styring og -regulering af gasforbrugende apparater. DTU, DGC og Elster har i samarbejde udviklet en IR gassensor, der kan måle C1-C5 og CO2. Sensoren kan foretage en måling på ca. 22 sekunder. Sensoren er både testet i DGC’s laboratorium og ved en field-test. Fieldtesten har vist, at IR sensoren har stabil drift og har en målepræcision på ± 1.0% for Wobbe Index samt ± 0,7% for brændværdi.

Key figures

Periode:
2015 - 2019
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,36 mio.
Støttebeløb:
2,25 mio.
Støtteprocent:
75 %
Projektbudget:
2,99 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Journalnummer
64014-0544

Dokumenter

Deltagere

DANSK GASTEKNISK CENTER A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 0.26 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.89 mio. 0.21 mio.
Elster-instroment A/S 0.10 mio. 0.15 mio.