Varmegenvinding på køleanlæg til supermarkeder

Formålet med projektet var at identificere den mest fordelagtige teknologi for varmegenvinding på CO2-køleanlæg til supermarkeder. Der er gennemført installationer og målinger på demonstrationsanlæg i udvalgte supermarkeder, og resultaterne er formidlet for at fremme efterspørgslen efter energieffektive kølesystemer baseret på naturlige kølemidler.

Projektbeskrivelse

Formålet med dette projekt er at analysere og demonstrere muligheden for varmegenvinding på kølesystemer til supermarkeder. Varmen bruges til at reducere varme- og elektricitetsforbruget i supermarkedets andre energikrævende processer. Projektet vil ligeledes understøtte udbredelsen af naturlige kølemidler, da teknologien i projektet baserer sig på kølesystemer med CO2 som kølemiddel, som har særlige egenskaber i forbindelse med varmegenvinding. I projektets første fase findes den mest energieffektive teknologi til udnyttelse af varmen fra kølesystemet. Forskellige varmedrevne processer vil blive analyseret ved hjælp af modellering af de kombinerede systemer. De forskellige teknologier vurderes i forhold til besparelsespotentialet for energi og økonomi. Den mest fordelagtige teknologi udvælges til demonstration. I anden fase opstilles demonstrationssystemet i et udvalgt supermarked. I projektets tredje fase indsamles data fra driften på demonstrationsanlægget. Fjerde fase analyserer og konkluderer på resultaterne fra testen. Ligeledes formidles projektets resultater. Projektet er i opstartsfasen. Projektets resultater vil blive benyttet til at udvide og forbedre projektdeltagernes produktsortiment. Det udviklede varmegenvindingssystem vil give supermarkederne nye muligheder for at vælge energieffektive kølesystemer baseret på naturlige kølemidler, som i høj grad efterspørges efter indførelsen af HFC-lovgivningen i 2007.

Resultater

Ved projektets start var transkritiske (dvs. ved højt tryk over 100 bar) CO2-køleanlæg en ny, men lovende teknologi i forhold til den lovbestemte overgang til køleanlæg med naturlige kølemidler i fx supermarkeder. Gennem, projektets løbetid er teknologien modnet, og der findes således i dag et komplet komponentsortiment til CO2-anlæg - inklusiv dedikerede regulatorer. I dag dækker transkritiske CO2-anlæg reelt hele markedet for nyinstallationer i supermarkeder i Danmark, og i udlandet (især i de nordiske lande og i England) har teknologien også godt fodfæste.

Forskellige anvendelser for den genvundne varme er undersøgt (varmt vand samt varmedrevne køleprocesser), hvilket har ledt til projektets fokus på genvinding til varmt brugsvand og rumvarme.

Udviklingen af metoder til varmegenvinding på disse anlæg var ikke i fokus i starten, men ikke mindst dette projekt har støttet udviklingen og demonstrationen, således at det i dag næsten mere er reglen end undtagelsen, at der monteres udstyr til varmegenvinding på nye installationer. På mange anlæg til især Norge er varmegenvinding på køleanlægget den eneste opvarmningskilde. Det har ikke vist sig rentabelt at eftermontere varmegenvinding på eksisterende anlæg.

Med indførelsen af varmegenvinding er grænserne mellem to og i nogle tilfælde tre entrepriser blevet meget mindre skarpe, nemlig:

  • Køle-entreprisen
  • VVS-entreprisen
  • Ventilations-entreprisen

Dette gælder ikke kun på installationssiden, men især inden for styring og dermed også design af det samlede system. Der er identificeret et behov for efteruddannelse inden for især VVS-, men også inden for ventilationsbranchen, således at der opbygges viden omkring sammenspil og løsninger, når køleanlægget og varmesystemet sammenbygges.

Projektpartneren Advansor A/S har i løbet af projektet udviklet sig til verdens største leverandør af kommercielle CO2-køleanlæg, og fra at have leveret mere end 80 anlæg med varmegenvinding i 2010 (hvilket samlet set udgør næsten 10 % af det samlede antal anlæg Advansor har leveret), er varmegenvinding i dag mere reglen end undtagelsen.

Alle køleanlæg, der i dag leveres til projektpartneren COOP, har varmegenvinding. Således dækkes ca. 15 % af COOP’s totale varmeforbrug i dag af varmegenvinding. Forudsættes varmegenvindingen etableret på nye anlæg, vil tilbagebetalingstiden være under et år.

Key figures

Periode:
2008 - 2012
Bevillingsår:
2008
Egen finansiering:
1,11 mio.
Støttebeløb:
0,89 mio.
Støtteprocent:
44 %
Projektbudget:
1,99 mio.

Kategori

Oprindelig title
Varmegenvinding på CO_2 køleanlæg til supermarkeder
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
63011-0116

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
ADVANSOR A/S 0.28 mio. 0.45 mio.
COOP DANMARK A/S 0.01 mio. 0.18 mio.
SUPER KØL A/S 0.01 mio. 0.10 mio.
Teknologisk Institut 0.58 mio. 0.37 mio.

Kontakt

Kontakperson
Reinholdt, Lars
Adresse

Teknologisk Institut. Center for Køle- og Varmepumpeteknik
Gregersensvej
DK-2630 Tåstrup, Danmark
www.teknologisk.dk
Reinholdt, Lars , 72201270, lre@teknologisk.dk
Øvr. Partnere: Advansor A/S; Superkøl A/S; COOP Danmark A/S