WEAL - Motorslid ved anvendelse af alternative brændstoffer

Formålet med projektet er at formidle og samle danske og internationale aktiviteter indenfor IEA medlemslande omkring slidproblemer i motorer i forbindelse med anvendelse af alternative brændstoffer.

På det seneste møde (maj 2021) i IEA’s Executive Committee (ExCo) for ”Advanced Motor Fuels (AMF)” TCP blev det vedtaget at oprette et nyt annex (projekt) med titlen ”Wear in engines using alternative fuels” (Bilag 9)( https://ieaamf.org/content/projects/ongoing_projects). Den danske indsats består, foruden at lede projektet, i at undersøge forskellige alternative brændstoffers medvirken til øget motorslid pga. det forhøjede vandindhold i udstødningsgasserne, samt at koordinere/udføre en opdateret sammenfattende undersøgelse af de erfaringer som allerede haves med motorslid.

Projektbeskrivelse

IEA’s teknologi samarbejdsprogram for “Advanced Motor Fuels (AMF)” vedtog på det senest bestyrelsesmøde i maj 2021, at gennemføre et projekt med titlen ”Wear in Engines using Alternative Fuels”. I AMF’s medlemslande, og også i andre lande, er en række kritiske forhold i forbindelse med motorslid, forårsaget af anvendelse af forskellige alternative brændstoffer, blevet identificeret. Specielt er der set effekter af øget vandindhold i udstødningen i forbindelse med anvendelse af brændstoffer med højt H/C forhold (brint, ammoniak, metanol, biogas m.fl.), samt problemer med egenskaber af smøreolier i forbindelse med anvendelse af alkoholer og bioolier. Anvendelse af alternative brændstoffer i motorer, især til lastbil- og skibsmotorer, er nøvendigt for at eliminere transportens udledning af drivhusgasser inden år 2050. Derfor er det vigtigt at slidproblemer forårsaget

af anvendelsen af disse bliver adresseret nu, hvor disse problemer så småt er blevet åbenbaret i takt med at udbredelsen af brændstofferne stiger. Formålet med dette projekt er at give et overblik over erfaringerne med slidproblemer forårsaget af anvendelsen af alternative brændstoffer på baggrund af en generel litteraturundersøgelse, understøttet af konkrete projekter, som gennemføres i AMF’s medlemslande. Danmark er udpeget som projektleder for denne task, og det forventes, at mange lande slutter sig til projektet, som indtil videre har tilsagn fra Danmark, Finland og Tyskland. Derudover har Kina og Schweiz allerede meldt sig interesserede, og arbejder i skrivende stund på at formaliteterne i de pågældende medlemsland skal falde på plads. Andre lande vil muligvis komme til hen ad vejen.

Key figures

Periode:
2022 - 2024
Bevillingsår:
2021
Egen finansiering:
0,45 mio.
Støttebeløb:
1,03 mio.
Støtteprocent:
69 %
Projektbudget:
1,49 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
IEA
Journalnummer
134-21030

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.03 mio. 0.45 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jesper Schramm
Adresse

Koppels alle 403,
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 25 41 79