Aces (Across Continents Electric Vehicles Services)
Det er ACES projektets mål at gennemføre en holistisk undersøgelse af de tekniske og økonomiske gevinster og udfordringer ved et stort antal elbiler på Bornholm, suppleret af indsamlet elbilsdata, elnetsdata og felttests for at sikre replikabilitet på tværs af systemer og regioner.
ACES projektets hovedformål er som følger:
Det er ACES projektets mål at gennemføre en holistisk undersøgelse af de tekniske og økonomiske gevinster og udfordringer ved et stort antal elbiler på Bornholm, suppleret af indsamlet elbilsdata, elnetsdata og felttests for at sikre replikabilitet på tværs af systemer og regioner.
Et scenarie med store mængder elbiler på Bornholm vil skulle simuleres for at kunne identificere og evaluere aggregeringsstrategier, som kan støtte en teknisk og økonomisk integration af elbiler i elnettet. Projektet vil også benytte et mindre pilotprojekt med op til 50 Nissan-elbiler samt Vehicle-To-Grid(V2G)-ladere for at afdække elbilers evne til effektivt at understøtte elnettet.
ACES projektet vil fordre et tæt samarbejde mellem DTU og den førende fabrikant af elbiler, Nissan Motors, og fremme den anvendte forskning inden for elbilsintegration.
Projektets nøgleresultater kan opsummeres i de tre områder:
1. Kørselsadfærd, sammenfaldsfaktor for distributionsnet og offentlige ladestandere
- 100 % elbils-penetration (dvs. hvis alle registrerede biler var elbiler) ville resultere i at aften-peaket i elforbruget stiger med 40 % (for et opladningsniveau på 3,7 kW) (22 % for 11 kW).
- Forbruget kan ændres betydeligt, hvis elbilens opladningsadfærd synkroniseres med brugstid eller andre faktorer, såsom pris-signaler og/eller CO2-signaler.
- Det gennemsnitlige distributionsnet i DK ville være i stand til at håndtere 50 %-penetration af elbiler (problemer kan dog opstå, hvis elbiler ikke er ens fordelt på faser).
- 1 million elbiler i Danmark vil kræve omtrent 27.000 offentlige ladestandere (22-150 kW) svarende til en investering på 3,4 mia. kroner.
2. Rentabilitet inden for systemtjenester og batteriforringelse
- At byde på frekvensmarkedet kan være meget rentabelt for elbilejeren med en mulig årlig fortjeneste på op til 8.250 kr., men behovet for ekstra udstyr (V2G-oplader), omkostninger ved tab og behovet for at opfylde budkravene kan reducere fortjenesten.
- Envejsladning af elbiler kræver mindre hardware, men omsætningsmuligheden er begrænset (450 kr. årligt).
- Potentielle indtægter ved at spekulere på energimarkedet er meget begrænsede i betragtning af den aktuelle prisvariation: Mulighed for fortjeneste på op til 336 kr. årligt.
- Ekstra slid på grund af den intense tovejs effektflow under frekvensstyring udgør kun et par ekstra procent sammenlignet med den naturlige nedbrydning.
3. Opladningsanalyse og systemstabilitetsvurdering
- Elbiler er i stand til at levere hurtig frekvensstyring og bidrage til systemets stabilitet, så længe visse betingelser er opfyldt, primært svartid, som skal være under 1 sekund.
- Responstiden på 1 sekund identificeres som et målkrav, og dette understøttes af den nye version af den danske netkode til stationær lagring.
- I betragtning af de analyserede kontrolegenskaber ses en andel på 30 % elbiler i den samlede reguleringsreserve som maksimumsgrænse givet systeminerti og ramping-grænser for konventionelle enheder.
- Den aktuelle dynamik af elbiler, der leverer frekvensstyring, er ikke egnet til at stabilisere systemet,
hvis antallet af elbiler stiger. Fordele kan dog observeres, hvis elbiler er underlagt en tærskelbaseret
aktivering.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
| Partner | Tilskud | Eget bidrag |
|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | 4.41 mio. | 0.49 mio. |
| Nissan Motor Manufacturing Ltd | 3.75 mio. | |
| Bornholm Energi og Forsyning | 0.61 mio. | 0.33 mio. |
| NUVVE | 0.53 mio. | 0.13 mio. |