Sagkyndige

Sagkyndige

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er en offentlig tilskudsordning. Ordningen støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima.

EUDP's sagkyndige er med til at evaluere de mange ansøgninger, der hvert år sendes ind til de støttepuljer, som EUDP's sekretariat arbejder med. 

EUDP inddeler sagkyndige i tre forskellige kategorier: 

Teknisk/kommercielle sagkyndige
  • Besidder en videregående uddannelse, der er relevant for et eller flere af EUDP’s fokusområder.
  • Har et indgående kendskab til energiteknologi og -politik samt erfaring inden for projekt- og forretningsudvikling.
  • Har en opdateret viden inden for sit faglige område
  • Læser og skriver dansk og engelsk
Kommercielle sagkyndige
  • Besidder en videregående økonomisk og/eller merkantil uddannelse. Også tekniske eksperter, fx ingeniører, der har suppleret med HD, MBA eller lignende kan komme i betragtning. 
  • Kompetencer og solid erfaring inden for vurderinger af kommercielle perspektiver af energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter, herunder i relation til forretningsplaner, markeds-, konkurrence- og risikoanalyser, finansiering mv. Endvidere gerne erfaring med opstart af virksomhed eller forretningsudvikling/go-to market strategies i ”early stage” vidensvirksomhed, herunder  virksomhed i venture ejerskab og lignende. 
  • Opdateret viden om dansk og international energipolitik og trends.
  • Læser og skriver dansk og engelsk
Sagkyndige med digitale kompetencer
  • En relevant videregående uddannelse.
  • Stærke kompetencer og erfaring inden for energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter med fokus på digitalisering, eksempelvis kunstig intelligens, big data, IoT, cloud computing, block chain, modelværktøjer etc.
  • Kompetencer inden for digitale forretningsmodeller.
  • Det er en fordel med opdateret viden om dansk, international energipolitik samt viden om teknologi og løsninger inden for Smart Energy.
  • Læser og skrive dansk og engelsk.

Bliv sagkyndig hos EUDP

Evaluering af projektansøgninger finder sted efter udløb af ansøgningsfristen, typisk i marts og september.

Sagkyndige modtager et grundhonorar og et honorar for hvert evalueret projekt. Sagkyndige evaluerer typisk flere projekter pr. ansøgningsrunde.

Sagkyndige må ikke være inhabil ved evaluering af ansøgninger, jf. forvaltningsretlige regler (kapitel 2 om inhabilitet i Forvaltningsloven). 

Hvis du er interesseret i at fungere som sagkyndig under EUDP-programmet kan du sende et CV samt en kort motiveret e-mail, der anfører dine fagområder, til Mads Lyngby Petersen på mlyp@ens.dk.

Mød tre sagkyndige

Herunder kan du høre hvad tre af EUDP's sagkyndige lægger vægt på, når de evaluerer projekter på vegne af programmet. 

Klaus Holmsberg, EUDP-sagkyndig 

Jytte Kaad, EUDP-sagkyndig

Frank Iversen, EUDP-sagkyndig