Regler for støtte

De generelle vilkår for støtte fra EUDP er samlet i ”Regelsæt for støtte fra EUDP.” Her står blandt andet reglerne for tilsyn, støtteberettigede omkostninger, regnskaber og revision af de aktiviteter, der får tilskud.

Se, hvilke regler der gælder for dit projekt

Det fremgår af projektaftalen mellem projektkonsortiet og EUDP, hvilken version af regelsættet for støtte der gælder for det konkrete projekt.

Hvilken version af regelsættet der gælder, afhænger af, hvornår det konkrete projekt har fået tilsagn om støtte.

Regelsæt for støtte fra EUDP 

  • Hvis projektet har fået tilsagn om støtte i 2015 eller senere, gælder den seneste version er regelsættet fra 23. marts 2015.

Få overblik over de seneste ændringer

  • De væsentligste ændringer i det seneste regelsæt fra 23. marts 2015 er:
  • Indtægter fra kommercielt anvendelige prototyper og demoanlæg skal ikke fratrækkes i det støtteberettigede projekt-budget. I forbindelse med at EUDP giver tilskud, kan der dog fortsat tages højde for udsigten til væsentlige indtægter fra prototyper og demoanlæg.
  • Det er blevet præciseret, hvilke retningslinjer der gælder for samfinansiering fra EUDP og andre støtteordninger, herunder EU-programmer.
  • EUDP kan i konkrete projekter godkende, at en virksomhed både er projektdeltager og underleverandør i samme projekt (det kræver dog en forudgående og eksplicit skriftlig godkendelse fra EUDP).
  • Ved samlede udbetalinger på over fem mio. kr. til én virksomhed i forbindelse med ét projekt, skal en revisor indsende en bekræftelse af, at bogføringen stemmer overens med de anmodninger om udbetalinger, som EUDP har modtaget.
  • Grænsen for, hvornår der er krav om ekstern revision af støtten fra EUDP, ændres fra 100.000 kr. til 250.000 kr. 

Regelsæt for GLDK