Copenhagen BioFuel - et integreret 2. generations bioethanol demonstrationsanlæg i Høje Taastrup
BioGasol og gruppen af projektdeltagere vil opføre et demonstrationsanlæg for bioethanol, som anvender halm som råvare i produktionsprocessen. Anlægget forventes placeret i Høje Taastrup. Projektdeltagerne forventer at anlægget kommer til at producere ca. 5 mio. liter bioethanol på årsbasis. Nøglen til produktionsvolumen er BioGasols to nye kerneteknologier i form af en ny forbehandlingsmetode og en ny genmodificeret mikroorganisme.
Der projekteres og opføres et demonstrationsanlæg med en årlig produktionskapacitet på op til 5 mio. liter bioethanol, som anvender halm i produktionsprocessen. Anlægget skal på semi-industrielle betingelser og i fuld skala dokumentere de positive resultater fra BioGasols hidtidige udviklingsarbejde, herunder anlægs- og driftsøkonomi, driftsstabilitet, energibalancer mv.
Anlægskonceptet er baseret på BioGasols patenterede Carbofrac-teknologi til forbehandling af biomassen efterfulgt af anvendelsen af BioGasols
genmodificerede mikroorganisme til fermentering til ethanol. Udviklingen af mikroorganismen er udskilt i Estebio ApS.
Projektet planlægges udrullet i 2 faser:
1. fase er primært færdigudviklingen af forbehandlingen Carbofrac samt planlægning og design af fuld-skala-anlægget. Denne fase er budgetteret til i alt 77,22 mio. kr. med et tilskud på 36,37 mio. kr. 2. fase er selve etableringen af det integrerede fuld-skala-anlæg incl. fermenteringsteknologi med et samlet tilskud på op til 78,2 mio. kr. (incl. tilskuddet til fase 1). Den samlede investering (fase 1 + 2) er budgetteret til i alt 211 mio. kr.
NB. Projektøkonomien, der fremgår af tabellen til højre, er udelukkende for fase 1 i projektet.
Formålet med projektet var at etablere et demonstrationsanlæg til fremstilling af ethanol fra biomasse (halm) med en planlagt årlig kapacitet på fem (5) millioner liter. Demonstrationen omfatter hydrolysering af biomassen med syrekatalyseret ‘steam explosion’, anaerob, højtemperatur fermentering af de frigjorte C5 sukre til ethanol og enzymatisk omsætning af cellulose til C6 sukre, som gærfermenteres til ethanol. Projektet demonstrerede to innovative teknologiløsninger:
1) En højeffektiv reaktor (CarbofracÒ) til omsætning af biomasse med syrekatalyseret ‘steam explosion’ og
2) en anaerob, højtemperatur proces omfattende procesudstyr og fermenteringsorganisme (PentofermÒ). Den realiserede skala for
1) svarer til mere end to (2) million liter ethanol om året (ved 80% oppetid), medens for
2) svarer den realiserede skala til 20.000 liter om året. Projektets teknologiløsninger er under evaluering af industrielle samarbejdspartnere omfattende verdens største ethanolproducent.
Der er bygget tre CarbofracÒ reaktorer med støtte fra EUDP (50kg/h og 500kg/h under BornBioFuel samt én 1 t/h under CBF), som alle er demonstreret sammen med eksterne partnere.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
CKJ Steel A/S | 0.57 mio. | 1.15 mio. |
ALFA LAVAL COPENHAGEN A/S | 0.01 mio. | 0.01 mio. |
BIOGASOL ApS | 11.70 mio. | 11.77 mio. |
GRUNDFOS A/S | 0.02 mio. | 0.03 mio. |
COWI A/S | 0.86 mio. | 0.78 mio. |
Siemens A/S | 0.10 mio. | 0.19 mio. |
Estebio APS | 0.03 mio. | 0.03 mio. |
Kontakt
Lautrupvang 2A
DK-2750 Ballerup
www.biogasol.com
Skovgaard-Petersen, Rune , 51226112, rsp@biogasol.com