Data til dimensionering af NOWEAR neddeler

Formålet med dette projekt er at opnå et grundlag for at dimensionere en NOWEAR neddeler til neddeling af biomasse. Træpiller og træflis vil blive neddelt med en inertimølle, hvor biomassen bliver ramt én gang med en veldefineret hastighed. Sammenhængen mellem neddelingsgrad, temperatur, fugtindhold og hastighed af slaget vil blive fastlagt.

Formålet med dette projekt var at opnå et grundlag for at dimensionere en NOWEAR neddeler til neddeling af biomasse. Træpiller og træflis vil blive neddelt med en inertimølle, hvor biomassen bliver ramt én gang med en veldefineret hastighed. Sammenhængen mellem neddelingsgrad, temperatur, fugtindhold og hastighed af slaget vil blive fastlagt.
Projektbeskrivelse

Formålet med dette projekt er at opnå et dimensioneringsgrundlag for en NOWEAR neddeler. NOWEAR neddeleren er en inertimølle som neddeler biomasse ved at accelerere og decelerere biomasse et veldefineret antal gange. Teknologien er udviklet af TK Energy og indledende forsøg viser et signifikant lavere energiforbrug end kommercielle hammermøller, som neddeler til samme partikelstørrelse. For at kunne færdiggøre teknologien ønskes etableret et dimensioneringsgrundlag, hvor sammenhængen mellem neddelingsgrad, temperatur, fugtindhold og hastigheden af slaget bestemmes. Tegninger af NOWEAR neddeleren er gengivet i det vedhæftede appendiks.

I projektet vil der blive opbygget en testopstilling hvor biomassen kan blive ramt én gang med en veldefineret hastighed mellem 50 og 250 m/s. Den neddelte biomasse vil blive opsamlet og analyseret for partikelstørrelse og morfologi. En vigtig faktor ved neddeling er fugtindholdet i biomassen. Derfor vil der blive udført forsøg med forskellige fugtindhold fra 0% til 50% fugt. Ved omkring 120°C har træ et glaspunkt hvor styrken er betydelig mindre end ved rumtemperatur. Derfor sammenlignes neddeling af træ ved glaspunktet med neddeling ved rum temperatur. Ydermere vil det blive undersøgt om der er en forskel på neddeling blødt og hårdt træ, samt træpiller.

I mange sammenhænge er der behov for at neddele biomasse for at opnå de rette egenskaber for en efterfølgende proces. Eksempler kan være neddeling af træpiller eller træflis for indfyring på kraftværker eller til produktions af træpiller. I disse forbindelser benyttes oftest hammermøller, som er karakteriseret ved højt energiforbrug og stort slid. Resultaterne fra dette projekt vil blive udnyttet til at dimensionere og optimere NOWEAR teknologien, så den kan blive en konkurrencedygtig konkurrent til hammermøllerne.

Dette begrænsede projekt udføres alene af TK Energy med henblik på en efterfølgende kommercialisering af NOWEAR teknologien med første fokus på kraftværksbranchen i Danmark.

Resultater
Formålet med projektet var at opnå et grundlag for dimensionering af en NOWEAR neddeling til neddeling af biomasse. Den NOWEAR neddeler er en inerti mølle, hvor biomasse reduceres med en høj hastigheds effekt. Projektet har fokus på at etablere sammenhænge mellem nedskæringer, temperatur, fugtighed og hastighed af virkningen. Projektet startede med en undersøgelse af partikel karakterisering for at være i stand til at måle de relevante oplysninger af reduceret biomasse og sikre, at en objektiv evaluering af nedprioriteret biomasse var muligt. Parallelt med undersøgelsen af ​​partikel karakterisering et forsøgslaboratorium for downsizing biomasse blev konstrueret. En række forsøg blev udført og virkningerne af temperatur, fugt og anslagshastighed på nedskæringer blev undersøgt. Projektet blevet præsenteret for flere potentielle kunder, der har vist en stor interesse. Den planlagte offentliggørelse i Ingeniøren er ikke blevet gennemført da fokus har været på de kommercielle præsentationer.

Key figures

Periode:
2014 - 2014
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,56 mio.
Støttebeløb:
0,44 mio.
Støtteprocent:
44 %
Projektbudget:
1,00 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
64014-0136

Dokumenter

Deltagere

TK Energy (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
TK Energy 0.44 mio. 0.56 mio.