Deltagelse i IEA PVPS arbejdet i 2004 og 2005

Det overordnede formål med deltagelse i IEA PVPS arbejdet er at fastholde og udbygge den videns indhentning der kommer til Danmark via IEA PVPS deltagelsen.

Projektbeskrivelse
Danmark har siden 1992 deltaget i IEA PVPS arbejdet. Fra starten har finansieringen heraf været delt mellem Energistyrelsen og den jysk-fynske el-sektor i et lidt varierende forhold, afhængig af de givne bevillingsmæssige rammer. I 2001-2003 er dansk deltagelse i IEA PVPS udelukkende støttet via SOL 2000 A projektet (PSO Vest), idet dog deltagelse i det nye Task 10 ('Large Scale Applications of Photovoltaics in the Built Environment') i 2003 støttes af restmidler i Sol-300 projektet (samfinansieret af Energistyrelsen og PSO Vest). Efter 2003 foreligger der ingen bevilget støtte til en fortsat dansk deltagelse i IEA PVPS arbejdet. Den danske deltagelse i IEA PVPS arbejdet har været en væsentlig forudsætning for de danske solcelleaktiviteter siden 1992 og fortsat deltagelse i PVPS arbejdet anses for fundamentalt for en videreført dansk indsat på solcelleområdet, jvnf. Statusnotat for Solceller (Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra, 2003) samt Oplæg til en national strategi for solceller (Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra, 2003). Vedr.: ExCo ExCo er PVPS samarbejdets bestyrelse, og der afholdes to ordinære møder årligt, idet værtslanderollen går på skift. ExCo fastlægger PVPS strategi, rapporterer til REWP, kontrollerer de løbende Tasks, kommenterer/godkender rapporter og arrangerer specielle aktiviteter som konferencer m.v. ExCo udgiver hvert år en rapport baseret på den enkelte landes og Tasks bidrag. Den danske indsats vedr. ExCo vil primært omfatte: 1) Deltagelse i halvårlige ExCo møder, herunder kommentering/godkendelse af Task statusrapporter m.v. 2) Koordinere den danske PVPS indsats. 3) Udarbejdelse af bidrag til ExCo's årlige rapport. 4) Kommentering/godkendelse af PVPS rapporter og andre skriftlige produkter. 5) Løbende deltagelse i PVPS strategidrøftelser m.v. Vedr. Task I: Task 1 omfatter viden udveksling og viden formidling, og er det eneste obligatoriske Task i PVPS. Task 1 producerer hvert år 'Trends in PV Power Systems, som er blevet en international anerkendt reference på området. 'Trends' er baseret på 'National Survey Reports' som hver lands Task 1 repræsentant udarbejder årligt, og som kan ses på PVPS hjemmesiden: iea-pvps.org. Task 1 vedligeholder samme hjemmeside. Derudover udgiver Task 1 PVPS Newsletter to gange årligt, ligesom der gennemføres 'special information activities' efter behov. I dette regi forbereder Danmark et 'Utility Forum' , som forventes at starte med en stor workshop i Danmark i foråret 2004. Den danske indsats vedr. Task I vil primært omfatte: 1) Deltagelse i halvårlige task-møder. 2) Formidle viden og erfaring med solcelleteknologi til/fra den danske solcelleressourcebase. 3) Udarbejdelse af National Survey Report. 4) Bidrag til og redigering af Trends in PV Power Systems 5) Levering af bidrag til Newsletter 6) Kommentering/bidrag til Special Information Activities 7) Kommentering af andre PVPS rapporter 8) Indpasning af 'Utility Forum' i Task I Vedr. Task IX: I 1997-98 indledtes et samarbejde mellem IEA PVPS og UNDP / Verdensbanken i regi af det såkaldte DC-Team, som i to år havde dansk formandsskab med økonomisk støtte fra Energistyrelsen; dette arbejde førte i 1999 til dannelse af Task IX. I 2001-2003 er dansk deltagelse i IEA PVPS støttet via SOL 2000 A projektet (PSO Vest), og heri indgår støtte til dansk deltagelse i Task IX med den begrundelse, at dette giver Danmark mulighed for at følge med i teknologiudviklingen også indenfor stand-alone solcelleanlæg. Samme begrundelse gives for en fortsat dansk deltagelse i Task IX. Den danske indsats vedr. Task IX vil primært omfatte: 1) Deltagelse i halvårlige task-møder. 2) Formidle viden og erfaring med stand-alone teknologi og u-landsanvendelser til/fra den danske solcelleresourcebase. 3) Levere bidrag til 'Recommended Practice Guides' (RPG); formidle nye RPG's til danske interessenter. 4) Planlægge, gennemføre og bidrage til workshops og andre specielle informationsaktiviteter. 5) Bidrage med danske erfaringer på området, bl.a. fra Nepal, Malawi, Indien, Ghana, Egypten, Burkina Faso. Vedr. Task X: I perioden 1992 til 2002 deltog Danmark i Task IIV: 'Photovoltaic Power Systems for the Built Environment'. Task X: 'Large Scale Applications of Photovoltaics in the Built Environment' ses som en videreførelse af Task IIV, men med vægten lagt stor skala integration af solcelleanlæg i bymiljø. Dansk deltagelse i Task X er i 2003 støttet via restmidler i Sol-300 projektet, og begrundelse for dansk deltagelse er, at potentialet for solceller i Danmark primært anses for at ligge i bygningsintegrerede anvendelser. Samme begrundelse gives for en fortsat dansk deltagelse i Task X. Den danske indsats vedr. Task X vil omfatte: 1) Deltagelse i halvårlige taskmøder. 2) Formidle viden og erfaring med bygningsintegreret solcelleteknologi til/fra den danske solcelleresourcebase. 3) Deltage i og bidrage til udarbejdelsen af anbefalinger, guidelines og andre IEA publikationer. 4) Bidrage med danske erfaringer fra bl.a. SOL 1000, Sol 2000A, Solcelleværk Valby. 5) Den danske indsats påregnes fortsat at koncentrere sig om Sub-tasks 1 og 4
Resultater

Samtidig skabes der et netværk der er til gavn for danske projekter indenfor solcelleområdet. På denne måde sikres der at de internationale resultater og tendneser kan benyttes i arbejdet herhjemme. Resultater: Resultaterne fra arbejdet i IEA PVPS offentliggøres på IEA PVPS hjemmesiden www.iea-pvps.org hvor alle rapporter for perioden 2004-2005 kan downloades. På hjemmesiden ligger årsrapporter med statistik og tendenser fra de deltagende lande samt rapporter udarbejder i de forskellige task. Afvigelser: Der er ikke væsentlige afvigelser i projektet i forhold til den oprindelige projektansøgning

Key figures

Periode:
2004 - 2005
Bevillingsår:
2004
Egen finansiering:
2,08 mio.
Støttebeløb:
1,31 mio.
Støtteprocent:
39 %
Projektbudget:
3,40 mio.

Kategori

Oprindelig title
Fortsat dansk deltagelse i IEA PVPS arbejdet i 2004 og 2005
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
33029-0003

Deltagere

Eniig a.m.b.a. (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Frederiksen, Kenn H.B.
Adresse
EnergiMidt A/S. Erhverv
Søndergade 27
DK-8740 Brædstrup, Denmark
www.energimidt.dk
Frederiksen, Kenn H.B. , 76581100, fvk@energimidt.dk
Øvr. Partnere: PA Energy A/S; Novator/RUC; Eltra; Esbensen Rådg. Ing.; Velfac; Teknologisk Inst.