Drivhuset producerer solenergi

Projektet har udviklet og demonstrere et bevægeligt solvarmesystem til store drivhuse i erhvervsgartnerier. I almindelige erhvervsdrivhuse er solindstrålingen i store dele af året flere gange større end varmebehovet. Solfangerne i det nye system skal gemme varmen i buffertanke til døgn- og korttidsudjævning.

Projektbeskrivelse
Projektkonsortiet ved Knud Jepsen a/s som tovholder nytænker konstruktion og opbygning af storskala solvarmeanlæg tilpasset moderne væksthusfaciliteter som kendes i Nordvesteuropa. Ved prototypeudviklingen af det nye energisystem anvendes en letvægtskonstruktion af en højeffektiv absorberenhed (kernen i moderne solvarmeanlæg). Ved opsætning af 12,2 m2 store absorberenheder på bare 32 kg opnås en høj grad af opstillingsmæssig frihed og potentiel meget høj udnyttelsesgrad af de disponible væksthuskvadratmetre. Solvarmesystemet kan anvendes i 1) Lukkede væksthusmiljøer som udelukkende anvendes som energigeneratorer af vedvarende solvarmeenergi; 2) Hybridvæksthuse som i sommerhalvåret er selvforsynende med vedvarende solenergi og som samtidigt opretholder en intensiv planteproduktion i den resterende del af væksthusarealet. Samproduktion af vedvarende solvarmeenergi med væksthusproduktion af grøntsager og prydplanter bliver nu muligt til stærkt reducerede installationsomkostninger og integrerbart med andre varmeforsyningskilder
Resultater

Projektpartnerne har udviklet installationsdesign som gør det muligt at transformere væksthuse til store aktive, letvægts solfangerfelter. Der er gennemført sammenlignende pilotforsøg med  henholdsvis 1) Mobilt solfangerfelt 2) Roterende soldæk monteret i spærkonstruktionen, og 3) ’Lukket væksthus’ udstyret med højtryksmikrosprinklere og varmegenvindingssystem. Solfangerfelterne i væksthusene har en ydelsesprofil per installeret kvadratmeter solfanger, som tåler sammenligning med fjernvarmeværkernes barmarksfelter.  Energiekstraktionsgraden har i sommerhalvåret 2013 ligget på mellem 51%  til 41% og repræsenterer et positivt energibibidrag til gartneriets varmeregnskab i perioden marts – oktober.

Med væksthusklimaskærmen og højeffektive absorbere som eksperimentel platform har partnerne demonstreret effekten af et nyt solvarmesystem karakteriseret ved høj opstillingsmæssig frihed som gør det muligt at praktisere en co-produktion af solvarme og planter, og samtidigt realiseret ydelsesprofiler og energiekstraktionsgrader i lighed med højisolerede solvarmeanlæg.

Projektet, der har udpræget fyrtårnseffekt, har accelereret gartneriet Knud Jepsen a/s omstilling fra en 100% afhængighed af naturgas til opvarmning af 124.000 m² væksthuse til en position, hvor solvarme- & varmepumpeproduktion sammen med fjernvarme fra affaldskraftvarme dækker mere end 80% af varmebehovet allerede i år 2015. Solvarmeteknologien forventes at give et positivt spin-off på en lang række driftsmæssige forhold i gartneriet, som yderligere styrker VE-omstillingen.

Key figures

Periode:
2011 - 2014
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
4,40 mio.
Støttebeløb:
4,40 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
8,80 mio.

Kategori

Oprindelig title
Væksthus som energigenerator drevet af solenergi
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
64011-0001

Dokumenter

Deltagere

A/S KNUD JEPSEN (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
A/S KNUD JEPSEN 4.25 mio. 4.25 mio.
ARCON SOLAR A/S 0.15 mio. 0.15 mio.

Kontakt

Kontakperson
Nielsen, Knud Erik ARCON Solar A/S
Adresse

Knud Jepsen a/s
Skanderborgvej 193
DK-8382 Hinnerup
www.queen.dk
Nielsen, Knud Erik ARCON Solar A/S, 86986166, frands@queen.dk
Øvr. Partnere: ARCON Solar A/S