Eksperimentel undersøgelse af ekstreme laster

Afdelingen for Vindenergi og Atmosfærefysik

Foreløbig konklusion fra målinger er at maksimal lasterne under stilstand er væsentlig mindre end under normal drift ved vindhastigheder lige uner stop-vindhastigheden.

Projektbeskrivelse
Designere af danske vindmøller anvender som hovedregel DS472 som grundlag for bestemmelsen af belastningerne hidrørende fra ekstreme vindforhold. Ekstreme vindforhold omfatter i denne sammenhæng både vindforhold hvor møllen er i normal drift og laster under stilstand. Belastningerne i stilstandssituationer bestemt efter hhv. den forenklede beregning i (Annex B i DS472) og på basis af aeroelastiske simuleringer udviser betydelige forskelle, og i tolkningen af disse resultater er det et afgørende problem, at sådanne laster er meget sparsomt eksperimentelt verificeret. Foreløbige hollandske undersøgelser af vindgusts i driftssituationer viser en markant forskel i lastniveau, når dette baseres på hhv. den deterministiske gustbeskrivelse i IEC-standarden på en stokastisk gustformulering med samme 'amplitude'. En vurdering af det reelle lastniveau afventer også i dette tilfælde eksperimentelle resultater. Det foreliggende projekt sigter mod at etablere det nødvendige eksperimentelle grundlag til vurdering vindmøllelaster forårsaget af ekstreme vindforhold. Da lastgrundlaget for stall- og pitch regulerede møller er væsentligt forskellige er det essentielt, at der i projektet foretages en undersøgelse af begge møllekoncepter. Projektet vil indeholde en eksperimentel del og en analysedel
Resultater

Ifølge brev fra Energistyrelsen dateret 8. September 1999 med tilsagn om udsættelse indtil 1. november 2000 er der endnu ikke lavet en slutrapportering. Der vedlægges paper 'Experimental investigation of ultimate loads' præsenteret på EWEC 1999 i Nice og paper 'Eksperimentel undersøgelse af ekstreme laster' givet ved ENS konferensen i Billund, 2000. Den eksperimentelle del af projekter er afsluttet, slutrapportering og analyse vil indeholde målingerne fra Oak Creek og Tobøl. Målingerne fra Tobøl er enestående med hensyn ekstrem vindhastigheder. De indeholder de højeste målte vindhastigheder målt i Danmark (on-shore), svarende til en 400 års begivenhed. Foreløbig konklusion fra disse målinger er at maksimal lasterne under stilstand er væsentlig mindre end under normal drift ved vindhastigheder lige uner stop-vindhastigheden. I Oak Creek er der genereret en data base på en periode på ca. 2 år. Alle vind data fra Oak Creek vil være tilgængelig på databasen 'Data Base of Wind Characteristics' (www.winddata.com) i løbet af år 2000

Key figures

Periode:
1997 - 1999
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
1,01 mio.
Støttebeløb:
2,72 mio.
Støtteprocent:
72 %
Projektbudget:
3,77 mio.

Kategori

Oprindelig title
Eksperimentel undersøgelse af ekstreme laster
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1363/97-0021

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Petersen, Søren M.
Adresse
Forskningscenter Risø. Afdelingen for Vindenergi og Atmosfærefysik
P. O. Box 49
DK-4000 Roskilde, Denmark
Larsen, Gunner ; Projektleder: Petersen, Søren M. (ing.), 46775043, soeren.m.petersen@risoe.dk
Øvr. Partnere: Nordtank Energy Group A/S; Bonus Energy A/S; Vestas Wind Systems A/S