Generisk værktøj til energioptimering af røggasrensningsanlæg

Formålet med projektet er at reducere energiforbruget i røggasrensningsanlæg med udgangspunkt i de strømningsmekaniske forhold. Der vil i projektet blive anvendt en kombination af 'state-of-the-art' strømningsberegningsprogrammer (Computational Fluid Dynamics, CFD) og fysiske modelforsøg.

Projektbeskrivelse
De fysiske forsøg anvendes dels til at fremskaffe nødvendige fysiske data og dels til verifikation af CFD-beregningerne. Der bliver i projektet lagt vægt på det generiske element. Specifikt de med disse anlæg forbundne energitab forårsaget af proceskomponenter med indsatte skærme og ledeskovle. Skærme og ledeskovle anvendes ofte i industrielle procesanlæg med henblik på at styre en dårlig fordelt strømning forårsaget af konstruktioner, der er bestemt af pladshensyn og økonomiske årsager. Eksempler inkluderer blandt andet diffusorer med store åbningsvinkler og bratte bøjninger resulterende i dårlig fordelte strømninger, store recirkulationsområder og dårlig opblanding i stedet for den ønskede jævne fordeling med god opblanding og kontrollerede opholdstider. Udformningen af diffusorer har i mange år været bestemt af eksperimentelle undersøgelser, blandt andet fra fysiske skalamodeller og erfaringsbaseret viden, en i takt med de numeriske værktøjers stadige udvikling er det i praksis blevet muligt numerisk at modellere den komplekse opbygning af diffusorer med indsatte skærme og ledeskovle. På trods af dette findes denne facilitet ikke som standard værktøj i kommercielle CFP-programmer. Dette projekt vil opstille et generelt numerisk designværktøj og optimere anlæg som for eksempel et elektrofilter med indsatte ledeskovle og skærme. Optimeringen vil dels basere sig på at opnå en optimal gasfordeling og dels på at minimere tryktabet over hele filtret. De opnåede resultater er af generel karakter og finder anvendelse i industrielt procesudstyr lige fra kraftværker til fødevareindustrien

Key figures

Periode:
1998 - 1999
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
1,16 mio.
Støttebeløb:
1,51 mio.
Støtteprocent:
57 %
Projektbudget:
2,67 mio.

Kategori

Oprindelig title
Generisk værktøj til energioptimering af røggasrensningsanlæg
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1223/98-0013

Deltagere

Dansk Maritim Institut. (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
FLS Miljø A/S

Kontakt

Kontakperson
Jensen, Andreas G.
Adresse
Dansk Maritimt Institut. Aerodynamisk Afdeling
Hjortekærvej 99
DK-2800 Lyngby, Denmark
Jensen, Andreas G. (afd.chef.), 45879325, agj@danmar.dk
Øvr. Partnere: FLS Miljø A/S. Environmental Management