HalmEnsilage – ensilering som en kombineret forbehandling og lagring af halm til biogas-produktion

Bioressourcer og Bioraffinering

Projektets formål er at udvikle ensilering som en metode til at forbehandle halm, så det kan bruges i biogasanlæg og give en større produktion af biogas. Våd eller fugtig halm tilsættes ’ensile-ringsmiddel’ og presses i halmballer, som stables og pakkes ind i plastic, så der sker en ensilering under lagringen.

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at udvikle en biologisk forbehandlingsmetode for halm til biogasproduktion baseret på ensilering af våd halm i baller, der stables og indpakkes i plastic. Ensileringen af halm ventes dels at give et større metanudbytte af halmen og dels at reducere halmens tendens til at danne flydelag og være vanskelig at pumpe og omrøre i biogasanlægget. Desuden er målet at øge værdien af fugtig 2. klasses halm og at udnytte muligheden for også at kunne presse halm i perioder med våde forhold.

Projektet vil undersøge betydning af vandindhold, ensileringsmidler, ensileringsvarighed m.m. for biogasproduktionen, og tekniske løsninger til presning og wrapning af våd halm vil blive udviklet og testet i pilotskala og storskala.

Konceptet vil understøtte gyllebaseret biogasproduktion i Danmark ved at gøre halmressourcen brugbar som supplerende biomasse i biogasanlæg. Dette vil have positiv klimaeffekt ved at reducere emissionen af metan fra gylle og ved at øge den samlede energiproduktionen fra både gylle og halm. Endelig vil det have positive økonomiske effekter både for biogasanlæg og halmleverandører samt maskinstationer og vognmænd m.fl. i kæden fra mark til biogasanlæg.

Key figures

Periode:
2020 - 2024
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
3,23 mio.
Støttebeløb:
6,51 mio.
Støtteprocent:
67 %
Projektbudget:
9,75 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
64020-1039

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 2.26 mio. 1.50 mio.
Aarhus Universitet 2.00 mio. 0.22 mio.
Mkjeldal 0.16 mio. 0.10 mio.
Danske Maskinstationer og Entreprenører 0.36 mio. 0.24 mio.
POMI Industri ApS 0.68 mio. 0.45 mio.
SKINNERUP MASKINSTATION I/S 0.52 mio. 0.35 mio.
Tømrer- & Byggefirmaet Stenhøjgaard A/S 0.31 mio. 0.21 mio.
AU-vindmøller I/S 0.24 mio. 0.16 mio.

Kontakt

Kontakperson
Søren Ugilt Larsen
Adresse

Agro Food Park 15,
8200 Aarhus N
Tlf.: 72 20 33 17