IEA Solar Heating and Cooling Task 20. Subtask F - fase 2
Eksekutiv komiteen i IEA SHand CP godkendte primo 1997 en to-årig forlængelse af Task 20 'Solar Energy in Building Renovation'. Formålet med denne forlængelse var at udvikle strategier for en effektiv og rentabel integration af bredt anvendelige solvarmeteknologier og -koncepter i forbindelse med bygningsrenoveringsprocessen.
Projektet baseredes på resultaterne fra det forudgående Task 20 arbejde. I projektet fokuseredes på implementering af solvarmeløsninger til rum- og brugsvandsopvarmning i eksisterende bygninger. Formålet med den danske deltagelse i forlængelsen af Task 20 var at deltage i udviklingen af de nyeste energibesparende bygningsrenoveringsteknologier, samt at overføre og tilpasse resultaterne herfra til danske forhold. Forlængelsen af Task 20 bestod af tre Subtasks: 'E - Evaluation of Demonstration Projects. 'F - Improvement of Solar Renovation Concepts and Systems', 'G - Dissemination of Results. Fase 2 af Subtask F (som er en fortsættelse af fase 1) inkluderede: Forbedring af eksisterende systemer til renovering baseret på beregningerne i Subtask B og på erfaringerne med implementering fra Subtask C; Kombination af solvarme og ikke solvarmebaserede teknologier for at forøge udbredelsen af solvarmeudnyttelse; Evaluering og modifikation af de avancerede koncepter fra Subtask B. Udviklingsarbejdet har dækket både de energi- og konstruktionsrelaterede aspekter. Den danske aktivitet har fokuseret på forskning og udvikling indenfor tre områder: 'Innovativ renovering af etageboliger - Avancerede glasaltanlukninger med ventilerede solvægge til forvarmning af ventilationsluft', 'Fleksible Facader - Udvikling af fleksibelt system til solvarmebaseret facaderenovering'. 'Prisme - Forbedring af dagslysforhold i ældre etageboliger'. Resultatet fra udviklingsarbejdet har været et værdifuldt grundlag for det efterfølgende projekteringsarbejde for 3 forskellige renoveringsprojekter med solenergiudnyttelse. Herudover er der fra dansk side deltaget i diskussion, evaluering og forbedring af de øvrige deltageres koncepter: Glasaltanlukninger, solvægge med transparent isolering, væskesolfangere, luftsolfangersystemer, forbedrede systemer til dagslysudnyttelse
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
No entries available. |
Kontakt
Vesterbrogade 124 B
DK-1620 København V, Denmark
Bruun Jørgensen, Olaf (civ.ing.), 45834224, o.b.joergensen@esbensen.dk
Øvr. Partnere: