Industrielle energibesparelser i øst og centraleuropæiske lande

Idet virksomhederne ikke skelner mellem energi og miljøtiltag har jeg valgt at bruge den mere generelle betegnelse industrielle miljøpraksiser gennem projekter. I data indsamlingsfasen 1998/1999 var den russiske økonomi i en sådan tilstand at det var umuligt at finde en virksomhed der tænkte på andet end at klare sig gennem den økonomiske krise, og jeg droppede derfor det sammenlignende perspektiv. De polske virksomheder der udnytter deres fulde produktionskapacitet er underlagt miljøafgifter ift. emissionsgrænser. Disse virksomheders industrielle miljøpraksis er styret af miljøafgifter, og da disse lægges på emissioner er miljøprojekterne domineret af end-of-pipe løsninger, der sjældent er energibesparende. På grund af miljøafgifternes størrelse er energirelateret spørgsmål i mindre grad i fokus på disse virksomheder. De virksomheder som ikke udnytter deres fulde produktionskapacitet er i mindre grad styret af miljøafgifterne, her syntes den fremtidige privatisering at være drivkraft for ændringerne og slående er det at disse virksomheder er meget mere fokuseret på energibesparelser som en omkostningsreducerende foranstaltning. Fælles for begge typer af virksomheder er at de ydre påvirkninger, såsom miljøkrav eller privatiseringer gør at de begynder at tænke på miljøprojekter. Løsninger til miljø- og energirelateret problemer søges i høj grad hos leverandører af udstyr, der er intet tegn på at nogle af virksomhederne arbejder systematisk med enten miljø eller energiforhold. Det er også tydeligt virksomhederne generelt ikke har særlig stor tiltro til information der kommer fra myndighederne. På længere sigt ville det være formålstjenligt at inddrage andre end myndigheder i at have miljø- og energirådgivningskompetencer, såsom rådgivere og industriorganisation, der ikke umiddelbart også sælger udstyr. Dette ville formodentligt også styrke tiltroen til informationen