Internationalisering af energimarkederne - tysk og dansk politik

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Projektet repræsenterer en analyse af internationalisering af energimarkederne og af det danske og det tyske el- og varmemarked med henblik på at vurdere interaktionen mellem disse to landes energisystemer.

Projektbeskrivelse
Målsætning: Det er projektets overordnede formål at analysere de politisk/økonomiske dynamikker der er afgørende for hvorledes udviklingen på det tyske el- og varmemarked påvirker realiseringen af Energi 21 strategien. Projektet vil bestå af følgende dele. a) En beskrivelse og analyse af isæt PreussenElektras, VEAGs og RWEs aktuelle strategier i Skandinavien. Der lægges her vægt på en beskrivelse af disse virksomheders aktuelle aktiviteter i Skandinavien, samt en vurdering af mulighederne for at de vil købe sig ind i det danske elsystem. b) En analyse af de tyske elselskabers koncerninterne dynamik. Der lægges her vægt på en analyse af disse selskabers kapitalmæssige styrke i forbindelse med evt. opkøb. Desuden analyseres hvorvidt tyske opkøb af danske elselskaber kan resultere i en ændring af de danske elprisstrukturer, således at de kommer til at ligne de tyske. Dels via højere elpriser, dels via en anden prisstruktur, hvor forskellen mellem store og små elforbrugere forøges efter tysk mønster. c) En nærmere analyse af den politiske dynamik bag det tyske elsystems udvikling. Her ses især på, hvilke lovændringer der er på vej. Det drejer sig om studier af indhold, virkninger og processer bag: Energiewirtschaftsgesetz(EnWG), Gesetz gegen wettbewerbsbeschrankungen(GWB) og Stromeinispeisegesetz. Det drejer sig også om en analyse af det tyske elsystems samspil med det tyske parlamentariske system. d) En analyse af samspillet mellem dynamikken i det tyske elsystem og EU politiken. Her bliver der især fokuseret på, i hvilket omfang og hvordan Tyskland implementerer EU markedsdirektiverne. Projektet påbegyndes i August 1998 og afsluttes 2000. Resultaterne publiceres i 2-3 rapporter, og der arrangeres en workshop undervejs i projektet til formidling af foreløbige resultater. Resultaterne kan bruges til en vurdering af: 1) Hvilke ejermæssige og organisatoriske ændringer det kan være hensigtsmæssigt at foretage i det danske energisystem. 2) Hvilken politik Danmark skal føre på EU plan, bl.a. hvad angår kontrollen med de største elproducenter på det europæiske marked
Resultater

Afrapporteringen omfatter tre rapporter om internationalisering/liberaliseringen af energimarkederne og (a) dynamikken i det tyske elsystem, (b) dynamikken i det danske elsystem og (c) lovgivningen på vedvarende energi området i de to lande. De vigtigste konklusioner er: 1) Den nuværende liberalisering repræsenterer ikke en liberalisering i den økonomiske teoris forstand. Der udvikles nogle få meget store aktører på markedet. Af speciel dansk interesse er her udvikling af E-ON og Vattenfall konglomeraterne, som hver for sig har et elsalg, som er ca. 6 gange så stort som hele det danske elmarked; 2) Der vil være et stor opkøbspres på det danske energisystem fra ovennævnte selskaber. Dette pres vil især have mulighed for at slå igennem via mulige delopkøb af kraftværker, men det vil også være rettet mod netdelene af energisystemerne (de tekniske monopoler); 3) Økonomisk vil meget kunne tabes ved at sælge ud af det danske elsystem, f.eks. til de tyske elselskaber. Det vises i rapporterne, at det forbrugereje-privatiserede danske elsystem har klaret sig prismæssigt væsentligt bedre i halvfemserne, end såvel det aktieeje-privatiserede britiske elsystem, som det tyske elsystem. I rapporterne påvises desuden, at dette især skyldes, at man med forbruger-eje af 'teknisk monopol delene' (transmission og distribution), kan undgå de ekstraprofitter, som ofte bliver resultatet af eksternt privat aktie ejerskab af tekniske monopoler. De seneste erfaringer i det Californiske elsystem har underbygget denne konklusion

Key figures

Periode:
1998 - 2000
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,21 mio.
Støttebeløb:
0,81 mio.
Støtteprocent:
80 %
Projektbudget:
1,02 mio.

Kategori

Oprindelig title
Internationalisering af energimarkederne og interaktion mellem tysk og danske energipolitik
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/98-0017

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Hvelplund, Frede
Adresse
Aalborg Universitet. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning
Fibigerstræde 11
DK-9220 Aalborg Ø, Denmark
Hvelplund, Frede (lektor), 96358309, lund@i4.dk
Øvr. Partnere: Freie Universität Berlin. Forschungsstelle für Umweltpolitik (Germany)