Joint implementation som instrument til reduktion af drivhusgasser
Rapporten omhandler de såkaldte Kyoto-instrumenter, som er Joint Implementation (JI), Clean Development Mechanism (CDM) og Tradable Permits (TP).
JI har den danske betegnelse 'fælles gennemførelse' og TP hedder på dansk 'omsættelige forureningstilladelser', men også i dansk sammenhæng benyttes de engelse betegnelser. Instrumenterne har til formål at sikre en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasserne gennem etableringen af markeder for handel med emissionsreduktionsprojekter (JI og CDM) eller handel med forureningstilladelser (TP). Rapporten beskriver baggrunden for det internationale samarbejde og aftalerne om reduktion af drivhusgasserne. Den beskriver baggrunden for Kyoto-instrumenterne, deres teoretiske egenskaber og problemerne ved en praktisk implementering. De involverede parters incitamentet til at indgå aftaler om JI og CDM analyseres og det diskuteres, hvorledes instrumenterne kan 'initieres'. Krav til og udformning af de institutionelle rammer for instrumenterne beskrives og diskuteres. Raporten giver eksempler på, hvorledes Kyoto-instrumenterne og de nationale reduktionsforpligtelser spiller sammen med andre instrumenter og giver eksempler på, hvorledes byrdefordelingen mellem landene påvirkes. Det analyseres, blandt andet ved hjælp af spil-teori, hvorledes CDM kan påvirke de ikke forpligtede landes incitamenter til at indgå bindende aftaler om emissionsreduktioner. I det konkluderende sidste kapitel gives nogle anbefalinger med hensyn til brugen af JI, TP og CDM. Anbefalingerne kan opfattes som en slags dialog med især de norske og svenske rapporter om omsættelige rettigheder. Nogle af rapportens problemstillinger er analyseret i separate arbejdspapirer. Disse er samlet i et appendiks til rapporten. Raporten dækker den oprindelige projektbeskrivelse, men med justeringer affødt af udviklingen på området. Den oprindelige definition af Joint Implementation dækkede handel med såvel forpligtede som ikke forpligtede land. Instrumentet blev i Kyoto protokollen opdelt i handel med forpligende lande - Joint Implementation og ikke forpligtede lande - CDM. Sammenligningen af JI og CDM med omsættelige forureningstilladelser (TP) har fået en mere fremtrædende plads, hvilket afspejler at TP har en langt mere fremtrædende plads i klimadebatten i dag
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Københavns Universitet | ||
UNEP Collaborating Centre on Energy and Environment |
Kontakt
P.O. Box 49
DK-4000 Roskilde, Denmark
Nielsen, Lise (forsker), 46774677, sys@risoe.dk
Øvr. Partnere: Københavns Universitet. Økonomisk Institut; UNEP Collaborating Centre on Energy and Environment