Joint implementation som instrument til reduktion af drivhusgasser

Afdelingen for Systemanalyse

Rapporten omhandler de såkaldte Kyoto-instrumenter, som er Joint Implementation (JI), Clean Development Mechanism (CDM) og Tradable Permits (TP).

Projektbeskrivelse
Formålet med projektet er at give en systematisk beskrivelse af 'Joint Implementation' (herefter JI) som instrument i klimapolitikken; at analysere hvorledes incitamentstrukturen afhænger af den måde JI organiseres, og at undersøge om øget internationalisering af de nationale økonomier - herunder specielt liberalisering af energimarkederne - ændrer forudsætningerne for JI. Projektet lægger vægt på at belyse både de teoretiske aspekter og den praktiske gennemførlighed af JI. Hensigten er bl.a. at skabe et fundament for dansk politik på området. Dette betyder, at projektets tidsplan og i nogen grad projektets vægtning vil kunne tilpasse de deadlines, der findes indenfor det politiske system for stillingstagen til JI
Resultater

JI har den danske betegnelse 'fælles gennemførelse' og TP hedder på dansk 'omsættelige forureningstilladelser', men også i dansk sammenhæng benyttes de engelse betegnelser. Instrumenterne har til formål at sikre en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasserne gennem etableringen af markeder for handel med emissionsreduktionsprojekter (JI og CDM) eller handel med forureningstilladelser (TP). Rapporten beskriver baggrunden for det internationale samarbejde og aftalerne om reduktion af drivhusgasserne. Den beskriver baggrunden for Kyoto-instrumenterne, deres teoretiske egenskaber og problemerne ved en praktisk implementering. De involverede parters incitamentet til at indgå aftaler om JI og CDM analyseres og det diskuteres, hvorledes instrumenterne kan 'initieres'. Krav til og udformning af de institutionelle rammer for instrumenterne beskrives og diskuteres. Raporten giver eksempler på, hvorledes Kyoto-instrumenterne og de nationale reduktionsforpligtelser spiller sammen med andre instrumenter og giver eksempler på, hvorledes byrdefordelingen mellem landene påvirkes. Det analyseres, blandt andet ved hjælp af spil-teori, hvorledes CDM kan påvirke de ikke forpligtede landes incitamenter til at indgå bindende aftaler om emissionsreduktioner. I det konkluderende sidste kapitel gives nogle anbefalinger med hensyn til brugen af JI, TP og CDM. Anbefalingerne kan opfattes som en slags dialog med især de norske og svenske rapporter om omsættelige rettigheder. Nogle af rapportens problemstillinger er analyseret i separate arbejdspapirer. Disse er samlet i et appendiks til rapporten. Raporten dækker den oprindelige projektbeskrivelse, men med justeringer affødt af udviklingen på området. Den oprindelige definition af Joint Implementation dækkede handel med såvel forpligtede som ikke forpligtede land. Instrumentet blev i Kyoto protokollen opdelt i handel med forpligende lande - Joint Implementation og ikke forpligtede lande - CDM. Sammenligningen af JI og CDM med omsættelige forureningstilladelser (TP) har fået en mere fremtrædende plads, hvilket afspejler at TP har en langt mere fremtrædende plads i klimadebatten i dag

Key figures

Periode:
1997 - 2000
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
0,51 mio.
Støttebeløb:
0,88 mio.
Støtteprocent:
63 %
Projektbudget:
1,39 mio.

Kategori

Oprindelig title
Joint implementation som instrument til reduktion af drivhusgasser
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/97-0008

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Københavns Universitet
UNEP Collaborating Centre on Energy and Environment

Kontakt

Kontakperson
Nielsen, Lise
Adresse
Forskningscenter Risø. Systemanalyse
P.O. Box 49
DK-4000 Roskilde, Denmark
Nielsen, Lise (forsker), 46774677, sys@risoe.dk
Øvr. Partnere: Københavns Universitet. Økonomisk Institut; UNEP Collaborating Centre on Energy and Environment