Naturlig ventilation med varmegenvinding og solassistance
Et samlet koncept for naturlig ventilation med varmegenvinding og solassistance er blevet undersøgt. Det undersøgte koncept bygger på en væskekoblet varmevekslerkreds, hvilket betyder, at friskluftindtag og afkast kan placeres uafhængigt.
Dette åbner op for mere varierende systemudformninger, og betyder også, at de naturlige drivtryk kan udnyttes bedre. Undersøgelserne har vist, at det er muligt at udforme systemet, så det tilstrækkelige luftskifte kan opretholdes i stort set alle vejrsituationer. Beregninger har vist, at der i størstedelen af fyringssæsonen kan opnås genvindingsgrader på 30-50%. Et pumpedrevet kredsløb giver ikke alene mulighed for vilkårlig placering af fordamper og kondensator. Systemet kan både opbygges som decentrale og centrale systemer. Konceptet kan desuden anvendes i bygninger med traditionel afkastventilation, hvor der ønskes varmegenvinding. Vekslerkredsen i systemet er opbygget som koblede væskebatterier, hvor et kølemiddel anvendes som varmetransporterende medium. Anvendelse af et kølemiddel giver en større varmeoverføringsevne i vekslerne end vand. Samtidigt skal der cirkuleres en mindre massestrøm end ved brug af vand som transportmedium. Der kan derfor bruges tyndere rør. Beregninger har vist, at systemet - selv med en lavere varmegenvindingsgrad end for et tilsvarende balanceret mekanisk ventilationssystem med varmegenvinding - har et lavere primærenergiforbrug. Det er også vurdret, at systemet er økonomisk konkurrencedygtigt med traditionelle mekaniske ventilatinssystemer
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Gilling Byøkologi | ||
NILAN A/S | ||
Vejle Kommune |
Kontakt
P.O. Box 141
DK-2630 Taastrup, Denmark
Østergaard Jensen, Søren (civ.ing.), 43504559, Soren.O.Jensen@dti.dk
Øvr. Partnere: Gilling Byøkologi; Nilan A/S; Vejle Kommune