Nettilsluttede flow-batterier
Hovedformålet med projektet Nettilsluttede flow-batterier er at udvikle en prototype, som kan testes i lavspændingsnettet, i en radial, som har høj aggregeret vedvarende produktion, der evt. kan forårsage ubalance i radialen.
Målet for projektet Nettilsluttede flow-batterier er at konfigurere og teste Vanadium Redox flox-batterier (VRFBs) for, hvordan denne specifikke batteriteknologi kan tilføje fleksibilitet i lavspændingsnettet; i fremtidens net forventer vi flere solcelleanlæg på private huse og virksomheder, som kan forårsage midlertidige lokale ubalancer i de respektive radialer. VRFBs er meget robuste, fleksible og miljøvenlige, som samtidig ses som en af de teknologier, der har potentiale for en meget lav pris. Et af de meget attraktive træk ved redox flow-batterier er skalerbarhed mellem lagerkapacitet og batteristrøm. Teknologien skaber mulighed for, at DSO'en i en adræt og fleksibel proces kan dimensionere teknologien i trin efterhånden som de lærer, hvad efterspørgslen er på nettet i de specifikke radialer.
Projektet har vist, at der er flere fordele for elnetselskaber ved at installere Vanadium Redox Flow Batterier i lavspændingsnettet (0,4 kV). Batterierne kan øge kapaciteten, der kan tilsluttes de enkelte radialer, forskyde spidsbelastninger i elnettet, balancere energistrømme med mere – flere fordele, som kan være med til at understøtte den grønne omstilling og igangværende elektrificering med så lave omkostninger som muligt. VisBlue, som kommercialisere vanadium redox flow batterier, har udarbejdet en forretningsmodel i projektet, og vil i fremtiden tilsigte en plug-and-play-løsning i form af en tyvefodscontainer med højere kapacitet.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Eniig Forsyning A/S | 1.14 mio. | 1.70 mio. |
Aarhus Universitet | 1.11 mio. | 0.55 mio. |
Visblue | 3.88 mio. | 1.95 mio. |
Kontakt
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg