Øvre Silur reservoirbjergarter fra Kudirkos Atollen, Lithauen

Den forsøger at besvare følgende spørgsmål: (1) Hvilke diagenetiske processer har omformet de forskellige revbjerarter siden sidstnævnte blev afsat på havbynden? (2) Har de diagenetiske hændelser øvet en forskelligartet indflydelse på reservoir kvaliteten (porøsitet og permeabilitet) af revbjergarterne, afhængigt af bjergarternes tilhørsforhold til revfacies? (3) Hvis en korrelation findes at eksistere mellem reservoir kvalitet og bjergartstype (rock texture), er det så muligt at lave en korrelation borehuller imellem af porøsitet, baseret på logtolkninger, og bjergartstype? Tyndslibs undersøgelser viser at alle revkarbonaterne, uanset beliggenhed i revkomplekset og uanset bjergartstype, har været påvirket af den samme sekvens af diagenetiske hændelser: Komprimering/afvanding af karbonat ler og silt -> Tidlig lithificering -> Dannelse af små sprækker -> Tidlig opløsningsfase -> Første udfældelsesfase af kalkspat cement imellem og indeni korn -> Anden udfældelsesfase af kalkspat imellem og indeni korn -> Rekrystallisering (neomorfose) -> Kemisk komprimering og sprækkedannelse -> Udfældelse af dolomit, svovlkis og silika -> Sen opløsningsfase ->? Olie introducering. De første fem hændelser antages at have fundet sted i det marine eller syngenetiske stadium, de resterende hændelser i det overfladiske eller epigenetiske til det intermediære begravelses stadium. Revbjergarternes nuværende reservoir kvalitet er primært betinget af tre af disse diagenetiske hændelser, nemlig den sene opløsnings fase og de to faser af kalkspat udfældelse.  De forventede forhold mellem reservoir kvalitet og revfacies (rock texture), hvor bjergarterne fra den proksimale revskråning er af god kvalitet og bjernarterne fra lagunefacies af meget ringe kvalitet, er fuldstændigt ødelagt p.g.a de diagenetiske bjergartsomdannelser. Da ingen korrelation ses mellem bjergstype og porøsitet baseret på logtolkning, må en undersøgelse af den rumlige fordeling af bjergartstyper i revkomplekset, altså fastlæggelsen af Kudirka arkitekturen, alene baseres på makroskopiske kærnebeskrivelser. En brønd-til-brønd korrelation af porøsitet baseret på logtolkning, med efterfølgende konstruktion af iso-porøsitet kort, er særdeles vanskeligt at lave, da en betydelig variation i porøsitet forekommer selv over korte afstande. Det er imidlertid vigtigt her at pointere, at de foretagne log analyser er ret så problematiske, idet tolkningerne af både porøsitet og mætning er behæftet med usikkerheder relateret til de benyttede logging-instrumenters begrænsede måleopløsning. Samtidigt har benyttelsen af stor boremudder-vægt givet anledning til invations problemer, som i høj grad komplicerer logtolkningerne