SOLBY København, fase 2

Den væsentligste aktivitet i fase 2 har været udarbejdelsen af en bog om energirigtig arkitektur.Bogen udkom i efteråret 2011 med Solar City Copenhagen som forlag og Arkitektens Forlag som forhandler. Bogens titel er: Energi + Arkítektur.

Projektbeskrivelse
I perioden 2004-2007 er gennemført EFP projektet, Solceller and Arkitektur - Solar City Copenhagen. Dette projekt har været en stor succes og har bl.a. ført til etableringen af partnerskabsforeningen, Solar City Copenhagen som siden sommeren 2004 har haft fast sekretariat hos Miljøkontrollen i København baseret på den primære finansiering fra Københavns Kommune ( se www.solarcity.dk ) Desuden er udgivet bogen 'Solceller and Arkitektur' fra Arkitektens Forlag, ligesom der er udviklet og etableret en række innovative solcelleløsninger i København hvoraf den CO2 neutrale tagbolig, der er udført i samarbejde med Velux koncernen (se www.soltag.net) samt innovativt solcellekoncept i samarbejde med Københavns Solcellelaug (se www.solcellelauget.dk) er de mest markante. Det foreslåede EFP projekt, SOLBY - København 2. fase tager udgangspunkt i Solar City Copenhagen samarbejdet, og det EU-Concerto projekt, Green Solar Cities, som der er opnået støtte til fra EU, og hvor der igennem en 5 årig periode i Valby i København skal realiseres en række lavenergibyggerier både indenfor nybyggeri og renovering med i alt 600 boliger, erhvervsbyggeri og et idrætscenter i Valby efter minimum lavenergiklasse 2, men også lavenergiklasse 1 og passivhusløsninger og med en udbredt anvendelse af vedvarende energi, herunder solceller (200 kWp) og solvarme (500 m2). Det er ideen, at EFP projektet dels kan sikre en supplerende finansiering fra 33% fra EU og Concerto programmet og op til 50% støtte for de første 100 kWp (ca. 1000 m"2) solceller, der skal realiseres i Valby, så de kan blive arkitektonisk optimerede BIPV anlæg og økonomisk acceptable i relation til de påtænkte byggerier, de skal indgå i, så det flotte solcelleprojekt initiativ i København kan fortsættes. Det er desuden ideen, at indsatsen i Valby kan kombineres med en byorienteret kampagne for energieffektivt byggeri og brug af solenergiløsninger i hele Københavnsregionen. Her skal blandt andet indsamles best practice dokumentation og information om udførte lavenergibyggerier, hvori solcelleanlæg og brug af solvarme indgår på et totaløkonomisk optimeret grundlag for brugerne. Endelig er det ideen at præsentere et solcelleudviklingskatalog over brug af solceller til udvalgte områder i København, som blandt andet kan hentes fra Solar City Copenhagens hjemmeside. Samtidig med ovennævnte indsats foreslås det at fremstille, og få udgivet, (v. Arkitektens Forlag), en bog om 'Energirigtig Arkitektur', som supplement til den førnævnte udgivelse om "Solceller and Arkitektur". Denne del omhandler udarbejdelse af en publikation: Energirigtigt arkitektur
Resultater

Der er fra EFP givet tilskud til udarbejdelse af en bog om energirigtig arkitektur, og den væsentligste aktivitet i projektet SOLBY København, fase 2 har været udarbejdelsen af denne bog og to arrangementer, der har formidlet bogens indhold og erfaringer emd energirigtigt byggeri og anvendelse af solenergi. Bogen synliggør de bedste eksempler på lavenergibyggeri i Danmark og omfatter beskrivelser af 69 byggerier indenfor kategorierne: erhverv, boligbebyggelse, enfamiliehuse, uddannelse, institutioner for børn, institutioner for voksne og idræt inden for heholdsvis nybyggeri og renovering. Bogen er blevet udarbejdet af arkitekterne: Rie Øhlenschlæger, Hanne Lehrskov og Karin Kappel (Arkitektgruppen). Arkitekt Birgitte Kleis har stået for den journalistiske bearbejdning af teksterne. Peder Vejsig Petersen, Cenergia, og Jakob Klint har siddet i redationsgruppen. Tillige har der været en faglig gennemlæsning af Torben Dahl, Kunstakademiets Arkitektskole og Torben Esbensen, Esbensen Rådgivende Ingeniører. Bogen lå færdig i efteråret 2011, med Solar City Copenhagen som forlag og Arkitektens Forlag som distributør. Titlen er Energi + Arkitektur og er på 168 sider.

Key figures

Periode:
2007 - 2011
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
0,24 mio.
Støttebeløb:
0,85 mio.
Støtteprocent:
76 %
Projektbudget:
1,12 mio.

Kategori

Oprindelig title
SOLBY København, fase 2
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Projekttype
Formidling
Journalnummer
33033-0100

Deltagere

Kuben (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Kuben 0.09 mio.
Cenergia Energy Consultants 0.03 mio.
SolarVent 0.04 mio.
Arkitektgruppen 0.70 mio. 0.24 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jakob Klint
Adresse

Øvr. Partnere: