En stratigrafisk undersøgelse af palæogene lag øst for Centralgraven

Paleocænt sand aflejret i kanalsystemer er identificeret som et kulbrintereservoir øst for Centralgraven i dansk Nordsø.

Projektbeskrivelse
Potentielle prospekter er også påvist i sandstenslegemer af Eocæn og Oligocæn alder. Projektet søger at forbedre og systematisere den eksisterende viden om efterforskningsmulighederne igennem en geologisk undersøgelse af den palæogene lagserie øst for Centralgraven med fokus på opstilling af en ny robust stratigrafisk ramme med hovedvægt på en ny litostratigrafisk inddeling, støttet af detaljeret biostratigrafi. Den ny litostratigrafiske inddeling skal være umiddelbart anvendelig til identifikation og korrelation af litologiske enheder i nye 5. Runde boringer udfra logmønstre og skylleprøver. Inddelingen skal baseres på 1) en detaljeret litologisk analyse af eksisterende logmateriale fra et større antal boringer, 2) en forbedret biostratigrafi som relaterer direkte til - og støtter - den opstillede logstratigrafi. Projektet er tværfagligt, og integrerer kvalitativ logtolkning, biostratigrafi, med resultater fra sedimentologiske undersøgelser og, i begrænset omfang, seismisk attribut-analyse og konventionel seismisk tolkning. Projektet søger også at kortlægge aflejringsmiljø og palæo-bathymetri for de litologiske enheder vha. palynofacies-undersøgelser og mikropalæontologi, støttet af sedimentologiske studier

Key figures

Periode:
2000 - 2002
Bevillingsår:
2000
Egen finansiering:
2,25 mio.
Støttebeløb:
2,89 mio.
Støtteprocent:
56 %
Projektbudget:
5,14 mio.

Kategori

Oprindelig title
En stratigrafisk undersøgelse af de palæogene lag i området øst for Centralgraven i dansk Nordsø
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1313/00-0004

Deltagere

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Ørsted A/S

Kontakt

Kontakperson
Schiøler, Poul
Adresse
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Stratigrafisk afdeling
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K, Denmark
Schiøler, Poul (seniorforsker), 38142000, geus@geus.dk
Øvr. Partnere: DONG