Udvikling med henblik på efterfølgende demonstration af kraftvarmeproduktion på træpiller i trinopdelt open core forgasningsanlæg under EU-concerto 2 byudviklingsprojekt

Castor anlæggets forgasningsreaktor udvikles, så det kan forgasse træpiller i stedet for skovflis, og der udvikles æstetisk og teknisk velfungerende design af anlægget for indpasning i et beboelseskvarter i Valby. I EU's Concerto-program skal der installeres et 300 kW el og 600 kW varme demonstrationsanlæg i Valby.

Projektbeskrivelse
Under EU-Concerto programmet er projektet GREEN SOLAR CITIES under slutforhandling med EU. Kort fortalt omhandler det projekt implementering af biobrændsler og solenergi i to værtsbyer. I de to værtsbyer Valby og Salzburg, Østrig vil der i forbindelse med planlagt byudvikling blive fokuseret på integration af bl.a. solcelleanlæg og forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion. BioSynergi Proces ApS første rolle i projektet er at udvikle og afprøve et forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion på træpiller. I projektet drages fordel af at BioSynergis nuværende forgasnings-kraftvarmeanlæg hos Græsted Fjernvarme (kælenavn Castor anlægget) indeholder en modulopbygget gasgenerator med en patenteret trinopdelt forgasningsproces. I projektet arbejdes med udvikling, fremstilling og afprøvning af en modificeret og let udskiftelig reaktordel i gasgeneratoren således at der kan forgasses træpiller i stedet for skovflis. Når udviklingen har resulteret i et endeligt design af en reaktordel til forgasning af træpiller indgår det i planlægningen at BioSynergi skal levere et komplet forgasnings-demonstrationsanlæg på ca. 300 kW el/600 kw varme til den del af EU-projektet som finder sted i Valby. Det her ansøgte EFP projekt har til formål at understøtte de nødvendige udviklingsaktiviteter der kræves for at ændre det nuværende forgasningsdesign fra anvende skovflis til at anvende træpiller. Desuden er afsat ressourcer til videnindsamling og vurdering af gode løsninger på indpasning af biobrændselsanlæg i beboelsesområder set ud fra både en æstetisk og teknisk synsvinkel
Resultater

Som del af et EU-Concerto projekt har BioSynergi Proces udviklet og afprøvet en reaktordel i sin Castor forgasser, så den kan forgasse træpiller i stedet for skovflis. Dette modificerede anlæg er testet i 750 timer, heraf 130 timer med motordrift og kraftvarmeproduktion. Gasproduktionen viste god stabilitet, mens motordriften ikke kunne leve op til forventningerne. Under projektet blev prisen på træpiller sammenlignet med skovflis så dyr, at de marginale driftsøkonomiske fordele ved træpiller forsvandt. Når der efter projektets afslutning skal leveres et forgasnings-demonstrationsanlæg til Valby, vil det derfor blive baseret på brændselsflis. (Energi 10)

Key figures

Periode:
2007 - 2009
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
0,30 mio.
Støttebeløb:
2,29 mio.
Støtteprocent:
88 %
Projektbudget:
2,59 mio.

Kategori

Oprindelig title
Udvikling med henblik på efterfølgende demonstration af kraftvarmeproduktion på træpiller i trinopdelt open core forgasningsanlæg under EU-concerto 2 byudviklingsprojekt
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
33033-0087

Deltagere

BIOSYNERGI PROCES ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Houmann Jakobsen, Henrik
Adresse
BioSynergi Proces ApS
Slotsbakken 108
DK-2970 Hørsholm, Danmark
www.biosynergi.dk
Houmann Jakobsen, Henrik , 45861430, hhj@biosynergi.dk
Øvr. Partnere: Cenergia Energy Consultants A/S; EBO Consult A/s