Udvikling af RGB LED belysning i byggekonstruktioner

Projektet vil udvikle en intelligent LED belysningsløsning, hvor LED’erne indbygges direkte i f.eks. en væg eller et loft. De enkelte LED’er kan styres separat eller i grupper af en central styringsenhed, som kan justere farve, lysstyrke og tænd/sluk. Løsningen vil være energieffektiv, med dioder med lang levetid og minimal vedligehold.

Projektbeskrivelse

LED iBond integrerer standard lysdioder direkte i en standard kompositplade, bestående af to lag af aluminium med et lag af isolerende plastik i midten. LED’erne integreres i kompositpladen via en mekanisk fatning, som giver fordele såsom øget varmeafledning, en stabil mekanisk struktur, stor fleksibilitet i design og bygningsintegration og lave driftsomkostninger. Den nuværende løsning har dog en række begrænsninger, da den kun er tilgængelig i nuancer af hvidt lys, og dette er ikke længere nok for at imødekomme kundernes ønsker og behov. Det vil derfor være nødvendigt at udvikle en intelligent løsning, der kan styre farvede (RGB) LED’er individuelt fra centralt hold, og som således kan skabe unikke belysningsløsninger på store arealer.

Målet er en LED-løsning, som er 20-25% mere energieffektiv end konkurrerende løsninger, forlænger levetiden til >50.000 timer og som således reducerer driftsomkostningerne. Sammenlignet med lysstofrør og sparepærer vil denne RGB LED-løsning være 2-3 gange mere effektiv (målt i lumen/watt).

Resultatet vil være en intelligent RGB LED løsning, med høj grad af fleksibilitet, høj ydeevne og lavt energiforbrug, og hvor andre elektrisk styrede komponenter –kameraer, mikrofoner og strømforsyninger – kan integreres og styres gennem et fælles datanetværk indbygget i en kompositplade.

Resultater

Projektets formål har været at udvikle en intelligent RGB LED belysningsløsning, hvor LED-erne indbygges direkte i f.eks. en væg eller et loft. De enkelte LED’er skal kunne styres separat eller i grupper via en central styringsenhed, som kan justere farve, lysstyrke og tænd/sluk. Løsningen skal være energieffektiv, med dioder med lang levetid og minimalt vedligehold.

Det er i projektet lykkedes at skabe en patenteret og funktionel løsning, der på prototypeniveau fuldt ud integrerer relevante byggekomponenter (Aluminium Composite Panels (ACP), dibond‐plader) med relevante farvede LED‐er, IT-komponenter og tilknyttet optik. Dette er sket på en måde, så det i fremtiden er muligt at integrere andre elektroniske komponenter, herunder CPUs og gateways via et 100% åbent filformat. Herved er der skabt basis for nye kommercielle produkter og en interessant IoT‐udvikling.

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
4,67 mio.
Støttebeløb:
6,92 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
11,60 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64015-0061

Dokumenter

Deltagere

LED iBond (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
LED iBond 3.70 mio. 3.03 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.77 mio. 0.20 mio.
CB Svendsen 0.96 mio. 0.96 mio.
AlmexA 0.49 mio. 0.49 mio.