Helbredstjek af vindmøller

Projektet vil udvikle et intelligent udstyr til i første omgang at forudse strukturelle fejl i vindmøllevinger. Udstyret foretager en løbende overvågning af hver enkelt vindmølles ”helbreds-tilstand”. Disse oplysninger bliver sendt til operatøren. Herved kan en tekniker i tide komme ud for at foretage reparationen inden vindmøllen får driftsstop. Herved opnår vindmølleindustrien besparelser på bl.a. driftsudgifterne gennem hele møllens levetid.

Projektets formål var at udvikle en smart løsning til at forudsige sundhedstilstanden af vindmøllevinger. Løsningen skulle både detektere strukturfejl og hjælpe til at beslutte modforanstaltninger, og herved hjælpe vindmølleejere/ -operatører til at træffe optimale beslutninger angående vindmøllevedligehold. Projektets fokus har været selve vingerne, da de er den dyreste del af vindmøllen.
Projektbeskrivelse
Stadigt større vindmøller, der placeres på svært tilgængelige steder, fx havet, har gjort vedligehold af vindmøllerne mere besværlig og dyrt. Dette har skabt et behov for et effektivt Predictive Structural Health Monitoring system til vindmøller, der koncentreres om de kritiske elementer som vinger, tårn osv. Hovedformålet med dette projekt er at udvikle et smart Predictive Structural Health Monitoring system som udover at opdage strukturelle skader også kan hjælpe vindmølle ejeren / operatøren til at træffe de rette beslutninger, når vindmøller skal vedligeholdes. Fokus i projektet er på forudsigelig monitorering af vinger da disse er de dyreste komponenter på en vindmølle. Hovedaktiviteterne i projektet er: 1) Operational Modal Analyse - en velprøvet teknik til dynamisk karakteristik af store strukturer. Det underseges hvor velegnet teknikken er til vindmøller i drift. 2) Ved hjælp af simulation bliver det undersøgt hvor følsomme modal parametrene er som følge af struktur skader. 3) Der udvikles en beslutnings algoritme der kan opdage, lokalisere og stille en prognose for udviklingen af skaden. 4) Endeligt bliver der udviklet og installeret en prototype på et antal vindmøller
Resultater

I projektet blev sådan et system udviklet, installeret og testet på en kørende mølle. Det udviklede system viste

sig i stand til at detektere strukturskader såsom: revner, delaminering forårsaget af slag, delaminering forårsaget

af produktionsfejl (rynker) samt vingekantåbninger, uden det var nødvendigt at stoppe vindmøllen. Systemet

giver viden om, hvor på vingen skaden er opstået, og hvordan den udvikler sig. Men det har ikke været muligt

at opfylde målet om at kunne forudsige, hvordan en skade vil udvikle sig.

Key figures

Periode:
2011 - 2015
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
4,74 mio.
Støttebeløb:
6,44 mio.
Støtteprocent:
58 %
Projektbudget:
11,18 mio.

Kategori

Oprindelig title
Predictive Health Monitoring af vindmøller baseret på dynamisk karakterisering
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64011-0084

Dokumenter

Deltagere

BRüEL & KJÆR SOUND & VIBRATION MEASUREMENT A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
BRüEL & KJÆR SOUND & VIBRATION MEASUREMENT A/S 1.45 mio. 1.68 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2.22 mio. 1.21 mio.
Bladena ApS 1.07 mio. 1.16 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.41 mio. 0.37 mio.
Vattenfall A/S 0.04 mio. 0.05 mio.
TOTAL WIND BLADES ApS 0.24 mio. 0.25 mio.

Kontakt

Kontakperson
Blaabjerg, Claus
Adresse
Brüel & Kjær Sound and Vibration Measurements A/S. Innovation Department
Skodsborgvej 307
DK-2850 Nærum
www.bksv.com
Blaabjerg, Claus , 77412000, claus.blaabjerg@bksv.com
Øvr. Partnere: Vestas Wind Systems A/S; Danmarks Tekniske Universitet. Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU). Afdelingen for Vindenergi; Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Informatik og Matematisk Modellering (IMM) (DTU Informatik)