2,8 mio. euro til grønnere maritim transport

Nordisk Ministerråd
Containerskib sejler på vandet

Nordisk Energiforskning søsætter 2,8 mio. euro til projekter, der skal mindske udledningen af drivhusgasser i den maritime transportsektor. Energiteknologisk Forsknings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter initiativet med 468.000 euro. Ansøgningsfristen er den 28. oktober.

Alle nordiske lande står stærkt i det globale marked for maritim transport. Derfor har Nordisk Energiforskning under Nordisk Ministerråd afsat midler til et fællesnordisk initiativ, der skal støtte innovative udviklings- og demonstrationsprojekter inden for området på tværs af Norden.

Indkaldelsen fokuserer på koncepter til den maritime transportsektor med fokus på brint, ammoniak og andre brændstoffer baseret på grøn eller blå brint samt projekter om biobrændsler eller batterielektriske fremdriftssystemer.

Sådan ansøger du

Dit projekt skal leve op til flere krav for at komme i betragtning til midlerne.

  • Projekterne skal udnytte og udbygge de fællesnordiske kompetencer inden for den maritime sektor.
  • Der skal minimum deltage to nordiske lande i hvert projekt.
  • Desuden skal hvert projekt involvere mindst en kommerciel partner og en forskningsinstitution, typisk et universitet eller et GTS-institut, der skal lede projektet.

Ansøgere skal sende en fællesansøgning til Nordisk Energiforskning. De danske deltagere skal desuden sende en særskilt ansøgning til EUDP, der støtter den danske deltagelse. Projekter, der bliver søgt ved EUDP, skal have en dansk projektejer og søges med udgangspunkt i de regler og projektskabeloner, der bruges ved ansøgninger til EUDP.

Deltag i webinar om indkaldelsen

Potentielle ansøgere til indkaldelsen fra Nordisk Energiforskning har mulighed for at deltage i et webinar om indkaldelsen den 14. oktober 2020

Læs hele indkaldelsen fra EUDP (https://ens.dk/ansvarsomraader/forskning-udvikling/eudp)

Emne